x
Cee Lo Green: The Lady Killer

Cee Lo Green
The Lady Killer

Cee Lo Green: The Lady Killer

GAFFA

Album / Warner
Udgivelse D. 08.11.2010
Anmeldt af
Jesper Buhl

Cee Lo Green trådte ind i mange danskeres bevidsthed, da han fænomenalt sang på Gnarls Barkley-monsterhittet "Crazy", og det er uværgerligt den præstation, man sammenligner The Ladykiller med. Hvad angår mandens evner som sanger, så er der ikke meget andet at sige, end at han er bedre end alle andre mandlige soulsangere lige nu, og The Ladykiller er fyldt med retro-svingende soulnumre, som er velproducerede og groovy, og melodier, som nemt sætter sig på hjernebarken (tjek for eksempel den herligt svungne og sungne perle It's OK). Tænk her klassiske, analoge dyder, langt væk fra digitale r'n'b-produktioner, også selv om man er ved at gå på røven over de indledende trance-stabs på Brights Bigger City, som dog får følgeskab af et bas/tromme-groove, der er taget lige ud af Michael Jacksons Beat It-nodehæfte. Symptomatisk for hele pladen er omkvædet fængende og melodien god, men det, der så ikke helt lever op til standarden fra Crazy, er teksterne, som ikke bevæger sig langt uden for hjerte-smerte-territoriet, og Cee Lo er sgu så god, at han bør binde an med lidt mere avanceret tekstmateriale. Undtagelser herfra er den melankolske duet med Selah Sue Please og Bodies, som også er pladens bedste nummer: "They said that chivalry is dead / then why is her body in my bed?" synger han på denne herligt flertydige murder ballad, som emmer af psykotisk kærlighed. Det var den slags, vi skulle have haft mere af, hvis The Ladykiller skulle have hevet sig op på "kommende klassiker"-niveau. 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA