x
Airbourne: Lille Vega, København

Airbourne, Lille Vega, København

Airbourne: Lille Vega, København

Anmeldt af Christian Weigel | GAFFA

Det er kun otte måneder siden, Airbourne stod på scenen i det nu nedlagte spillested Pumpehuset.  Dengang uddelte jeg fem stjerner, fordi Airbourne leverede et brag af en koncert. Der var knald på fra start til slut. Det var en rigtig rockfest. Airbourne kom, så og sejrede, hvorfor man kan undre sig over, at koncerten i aftes i Lille Vega faktisk var annonceret i Store Vega og siden flyttet til Lille Vega.

Airbourne gæstede igen København som led i deres "No Guts, No Glory"-tour, der har været undervejs lige siden koncerten i Pumpehuset. Bandets sidste koncert lå lige op af udgivelsen af "No Guts, No Glory", hvorfor de fremmødte ved den lejlighed kom med det fremragende debutalbum i bevidstheden. Bandets andet album har ikke samme charme og appeal og kan måske være årsagen til det reducerede fremmøde.

Ølsprøjt og tinnitus
Hvordan var Airbourne så denne aften? Hmmm, de var sikkert fede, hvis man så dem for første gang, og de var sikkert ok, hvis man så dem for anden gang. Men hvis man så dem for tredje gang og oplevede dem i Pumpehuset tidligere på året, var det en amputeret forestilling. De har stadig den eksplosive blanding af spilleglæde og fandenivoldskhed. Deres nærmest umenneskelige energi forplanter sig effektivt i salen, og det må man give dem kredit for. Der var hænder i vejret stort set nonstop i løbet af de 90 minutter, Airbourne larmede. Ja, de larmede som ind i helvede. Hvornår fatter den lydmand, at man ikke behøver at fremprovokere hyletonen, hvis bandet kan spille, og jeg havde endda ørepropper i!

Sættet afveg ikke nævneværdigt fra forårets koncert. Airbourne spillede fire numre mindre; heriblandt desværre et af deres absolut bedste numre, "Blackjack". Man kommer ikke tilbage på samme tur og laver et kraftigt reduceret sæt med de samme gimmicks. Alt var identisk med Pumpehuset, blot uden humor og nærvær. Den obligatoriske slurk af rødvin før "Cheaper Wine" samt ølsprøjt og dåsekværn i "Runnin' Wild". Det var forudsigeligt og lidt kedeligt. De gjorde det bare!

Mangler X Factor
Der er ikke mange rockbands, der i den grad er indbegrebet af gang i den, men variationen er ikke udpræget stor, og det bekymrer mig, for jeg er bange for, at de ikke holder distancen på langt sigt. Det er mere en arbejdssejr end det er outstanding. Jeg mener; der må være en logisk forklaring på, at AC/DC spiller i Parken, og Airbourne spiller i Lille Vega. Der mangler lidt X Factor, og det er faktisk synd, for Airbourne beviste i Pumpehuset, at de kan, når det spiller for dem. Men det er desværre blevet tydeligt, at de måske ikke har så mange strenge at spille på. Jeg er bange for, at de kan "det der" og ikke mere. Det er fandme ærgerligt, for jeg havde spået dem en større fremtid, end denne aften gav forventning om.

Airbornes tredje album bliver kritisk for deres vej til toppen af rocken. De er nødt til at lave nogle sange, der ikke fortsætter i fuldstændig samme spor som hidtil, for her er mulighederne udtømt. Airbourne har masser af guts, men der var ikke meget glory denne søndag aften på Vesterbro.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA