x
Paolo Russo & Nuevotrioporteño: Evocándote

Paolo Russo & Nuevotrioporteño
Evocándote

Paolo Russo & Nuevotrioporteño: Evocándote

GAFFA

Album / Bro Recordings
Udgivelse D. 11.11.2010
Anmeldt af
Ivan Rod

Den i Danmark bosiddende italienske jazzmusiker Paolo Russo er ganske enkelt eminent på bandoneon. Hvis ikke man vidste bedre, kunne man faktisk foranlediges til at tro, at han var vokset op og uddannet i tangoens hjemland. Han har i dén grad greb om instrumentet og forståelse for dets mangefacetterede udtrykspotentiale, når han, som det er tilfældet her – i et samspil med den argentinske guitarist Diego Sandullo og den ligeledes argentinske klassiske bassist Ricardo Cánepa - fusionerer jazz og tango. Musikken bliver simpelthen både så sanselig og organisk, at man skulle tro, han var faldet i tangoens gryde som barn. Kammerjazzen tager farve af de smukke, dansable melodier, der emmer af tango nuevo og milonga, foruden af italiensk folkemusik. Og dén cocktail fungerer altså for Russo og hans sidemen. Undertegnede holder særligt af trioens mere mørke og melankolske melodier – af numre som Conurbano og Evocándote, fordi der er en befriende ro over samspillet, en klarhed over hvert enkelt instruments position og udtryk.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA