x
M.I.A.: O2 Academy Brixton, London

M.I.A., O2 Academy Brixton, London

M.I.A.: O2 Academy Brixton, London

Anmeldt af Kristian Alsing | GAFFA

Efter et godt sæt fra bandet Sleigh Bells, som er signet på M.I.A.'s label N.E.E.T, entrerede stjernen scenen klædt som den cooleste ørkenbeduin. Man kunne godt få det indtryk, at det ville blive en meget politisk koncert ud fra tøjet, talerstolen i baggrunden og klip fra hendes seneste – censurerede – video: "Born Free", hvor hårdhændede amerikanske soldater slagter en flok rødhårede folk på blodigste vis. Det viste sig dog heldigvis, at det skulle handle om fest, ikke politik.

M.I.A. startede sættet med "Illygirl" fra hendes nye album /\/\ /\Y/\ (Læs: MAYA). Publikum var klar i et tætpakket Brixton Academy og sjældent har GAFFAs udsendte stået så tæt med andre på et spillested i London. 35-årige Maya Arulpragasam har en enorm fanskare baseret på hendes tre album og den utrolige hype hun var underlagt, da hun debuterede med "Arular" i 2005.

Rave, som kun London leverer det...
Både de trendy londonere og de unge kvindelige fans fyldte således den gamle sal, og dansen syntes ingen ende at ville tage under de første numre of koncerten. På "Galang" og "10 Dollars" fra "Arular" og "Boyz" fra "Kala" viste M.I.A., at hun er en energisk entertainer. Hun hev lynhurtigt 30 publikummer op på scenen. Hun dansede glimrende - i momenter synkroniseret med de to professionelle dansere, og hun følger med uden problemer. Scenen og salen blev brugt til det fulde, med M.I.A. flere gange nede og synge fra første række af publikum. Et alsidigt videoshow kørte under hele showet og supplerede de ofte tunge rave-beats på bedste vis.

Festen fortsatte med "Boys" og "Bamboo Banga", men blev så lidt offer for M.I.A.s noget sære tendenser i musikken. I denne fase var det som om at hendes eget publikum ikke helt kendte hendes musik. Der var stadig fest på scenen, men den nåede ikke ud til publikum. M.I.A.s show var blevet en kende for meget rave og lidt for lidt koncert, hvilket fra mit perspektiv hænger sammen med kunsterens stemme. Sangene bliver let monotone, fordi hun ikke altid formår at representere den vokale side under festen.

This is M.I.A., thank you for coming...
Stilstanden hos publikum blev dog afbrudt af en grov opvågning, da punksangen "Born Free" blev afløst af M.I.A.'s navn skrevet med blod på skærmen og ellers stilhed. Koncerten havde stået på i præcis en time, og ni numre var blevet langet over disken, men man havde slet ikke fornemmelsen af at den på nogen måde var tæt på færdig. Der havde været fest, men også en mangel på kommunikation med publikum. M.I.A. sagde nærmest ikke noget, før hun gik af scenen med et "London Town...This is M.I.A. thank you for coming".

M.I.A. kom tilbage til publikums store jubel og hun sluttede af med værdig fest i "Pull up the People" og "Paper Planes" fra "Kala". Sidstnævnte er et megahit, og hele salen kogte. Derefter satte dj'en et dancehall-beat på, og det næste, man vidste af, var at koncerten var ovre.
Omkring sig hørte GAFFAs udsendte folk udbryde "there's no more dude, she's gone" da de næsten 5000 publikummer trak tilbage mod undergrundsbanen på det usædvanligt tidlige tidspunkt. Okay, koncerter starter tidligt i London så folk kan nå hjem, men kvart over 10 er uhørt tidligt, når folk vil feste, og tuben er åben i yderligere to timer. M.I.A. viste, at hun har evnerne til at levere stor fest for sine fans, og det hiver indtrykket ned, når hun trisser ud efter en time og et kvarter. En god fest, men fremmødet, materialet og talentet forpligter i mine øjne til mere, end hvad stjernen viste denne aften i Sydlondon. M.I.A. burde ikke i denne sammenhæng stå for "Missing in Action".


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA