x
Jerry Lee Lewis: Haderslev Idrætshal

Jerry Lee Lewis, Haderslev Idrætshal

Jerry Lee Lewis: Haderslev Idrætshal

Anmeldt af Espen Strunk | GAFFA

På sin egen måde giver det god mening; at sidde her på motorvejen sydover, termokaffe og Jerry Lees seneste – og glimrende – album Mean Old Man i bilanlægget. Min makker bag rattet er oven i købet iført en skjorte syet af et sydstatsflag, tro det eller lad være. The Killer er i den danske provins, og det er svært at vide, hvad man skal forvente. På den ene side har manden de seneste mange år syntes særdeles skrøbelig på scenen. På den anden disker han så lige op med en kraftpræstation af en plade den forløbne september, få uger før sin 75 års fødselsdag. Selvfølgelig er studiet og scenen i sagens natur vidt forskellige størrelser, men det er ikke bare det: stemmen virker forbavsende vital på pladen.

Til bal i Udkantsdanmark

Der skal dog vise sig at gå en rum tid, før dagsformen afsløres. Opvarmningen forestås veloplagt af lillesøsteren Linda Gail Lewis. Der diverteres med en række rock'n'roll-klassikere, fra "Shake, Rattle & Roll" og "Rip It Up", over "Good Golly Miss Molly" til Hank Williams' "Jambalaya" -  "A good ol' Louisiana party song – please sing with us!", som hun siger, iført rød silkefrakke, guldkors om halsen og håndtasken med på scenen. Jo, jo, det er skam the real deal; så autentisk og corny og amerikansk som ønskes kan. På sin egen måde giver det god mening: Udkants-USA underholder i Udkantsdanmark, i en halvfyldt Haderslev Idrætshal, hvor det tydeligvis primært er lokale, som har fundet vej i aften. Der er, med enkelte undtagelser, for langt for københavnerne. Amerikansk bonderøvsmusik til jysk halbal.

Den sande trumf under opvarmningen er korsangerinden, Jerry Lees niece Annie Marie Dolan, som selv får lov at synge "Should I Ever Love Again" så det både er gåsehudsfremkaldende og satans sexet. At det så også bliver højdepunktet på hele aftenen er dog svært at forudse på dette tidspunkt. Og så, efter en fuld times opvarmning, tændes loftslysene og folk trækker mod baren. Det er fem kvarter efter annonceret koncertstart.

En halv time på rutinen

Endnu en halv time senere sker der noget. Jerry Lees egen, sortklædte kvartet anført af rytmeguitaristen Kenny Lovelace – som også er kapelmester på den aktuelle plade – entrer scenen. Hovedpersonen viser sig imidlertid ikke, for først skal hvert bandmedlem synge en sang – først Lovelace med "I Got a Woman" og så hele raden rundt, inden kapelmesteren endelig rutineret annoncerer Ladies & Gentlemen! the legendary Jerry Lee Lewis!

Og ind trisser den gamle, faktisk mere ubesværet end forventet, sætter sig bag klaveret og går i gang uden mange omsvøb. Ganske veloplagt, faktisk, men absolut også på rutinen, løber han elleve numre igennem, naturligvis kulminerende i signatursangene "Whole Lotta Shakin' Going On" og "Great Balls of Fire". Manden smiler, er faktisk decideret cool og kan stadig spille klaver, mens de rutinerede gutter lægger rytmebunden og Buck Hutchinson fylder ind med små fine guitarfigurer. 35 minutter, så er det slut: Jerry Lee takker og forlader scenen, mens bandet afslutter sangen. That's it. Undervejs har "You Win Again" - ligesom Mean Old Man, iøvrigt - demonstreret, at den forhenværende dræbers force i dag i langt højere grad ligger i country'en end i stakåndet rock'n'roll. Som man da i øvrigt også på det nærmeste var blevet mæt af allerede inden hovednavnet gik på, takket være den ekstensive opvarmning. Som min makker i sydstatsskjorten siger på vej hjem i bilen: han burde sætte tempoet ned, hyre en steelguitarist og hellige sig country'en. Så kunne han måske også holde lidt længere end en god halv time.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA