x
The Gracious Few: The Gracious Few

The Gracious Few
The Gracious Few

The Gracious Few: The Gracious Few

GAFFA

Album / Edel
Udgivelse D. 08.11.2010
Anmeldt af
Erik Barkman

Grunge-rocken var en paradoksal og meget postmoderne størrelse. På én gang inspireret af halvfjerdsernes monumentale tungrock og den punk-bølge, der opstod i opposition til den. The Gracious Few er en samling tidligere Live- og Candlebox-medlemmer, der sammen har sat sig for at udforske grungens tråde tilbage til Led Zeppelin, Deep Purple og de andre. Især The Gracious Fews første fire sange forfølger dagsordenen med prisværdig konsekvens. Candlebox' Kevin Michael dyrker Robert Plant med flid og flair, mens tidligere Live-guitarist Chad Taylor krænger fuldfede 70'er-riff ud af sin bundforvrængede guitar. Siden bliver billedet mere broget. Som i Rest of You og Crying Time, hvor Gracious Few dyrker en dødbiderrock med store armbevægelser, der ikke ville have været af vejen på et Live-album. Det havde klædt "supergruppen" at holde sig i halvfjerdser-rillen, men The Gracious Few er samlet set et hæderligt udspil, der næppe vil skuffe fans af Live og/eller Candlebox.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA