x
Tony Joe White: The Shine

Tony Joe White
The Shine

Tony Joe White: The Shine

GAFFA

Album / Swamp
Udgivelse D. 20.10.2010
Anmeldt af
Henrik Friis

Det er ikke i forventningen om de store revolutioner, men sætter en ny Tony Joe White-cd i afspilleren. Swamp- og roots-rockeren bevæger sig næsten altid inden for et par millimeter af rock-skalaen, og på den måde er der heller intet nyt denne gang. Til gengæld fungerer det rigtigt godt på The Shine. En samling mørke, tyste, meget enkle sange med lige så simpel instrumentering, en tæt-tyk bund – og så Whites hviske-dirrende stemme. Ofte nærmest forståelig mumlende - med mindre man sidder med næsen klinet til teksthæftet, opfatter man måske kun fragmenter: "comfort me while I'm falling apart" og "don't care where you are driving / just need the ride" lyder det dybt ned fra halsen, mens man stille og roligt bliver suget ind i Whites intense melankoli: Som ramt forladt elsker, en mand præget af livets nederlag – og alligevel en umiskendelig drivkraft i i håbet om… Det er tyk tilbagelænet rock til tider. Direkte grumset i Strange Night, som fortæller alt om, hvor Mark Knopfler fik sin inspiration fra. Under alle omstændigheder ubestrideligt personligt.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA