x
Girl Talk: All Day

Girl Talk
All Day

Girl Talk: All Day

GAFFA

Album / Illegal Art
Udgivelse D. 17.11.2010
Anmeldt af
Simon Christensen

Mashup-produceren Gregg Gillis er nået op på sit femte album som Girl Talk, der ligesom gennembrudspladerne Night Ripper (2006) og Feed The Animals (2008) i bedste Creative Commons-stil er gratis. Virkemidlerne er stadig det samme, det vil sige nogle hundrede samples med rockriff, beats og rap, og hist og her bruger Gillis endda nogle af de samme samples som tidligere, men ligesom på Feed The Animals er resultatet i særklasse. All Day er formuleret som et 71 minutters miks, der i sin helhed er vævet sammen med en utrolig lethed – lyrisk, teknisk og musikalsk – og konsoliderer mashup-kulturens berettigelse som kommentar til den amerikaniserede popkulturs idoldyrkelse og immaterialret. At Girl Talk så samtidigt har skruet en supergod udgivelse sammen med utallige fede, humoristiske momenter, er så bare en bonus. Gå selv på opdagelse, sæt albummet på til din næste fest eller snyd med internetlitteraturen for at spore ophavet til hans samples. Fra Black Sabbath, Jay-Z, 2Pac og Ramones til Beck, Portishead, Beastie Boys og Talking Heads. Et must-have til den pris!


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA