x
Simian Mobile Disco: Delicacies

Simian Mobile Disco
Delicacies

Simian Mobile Disco: Delicacies

GAFFA

Album / Import
Udgivelse D. 29.11.2010
Anmeldt af
Ras Bolding

Ligefrem at kalde Simian Mobile Discos Delicacies for et konceptalbum, er nok at gå for vidt, men sikkert er det dog, at titlerne på de forskellige numre alle bærer navne på temmelig obskure madretter, såsom eksempelvis Skin Cracker og Aspic.
 
Musikalsk er den samlede smag dog udpræget techno, frembragt mestendels på analoge maskiner, hvilket, sammen med den udprægede dansevenlige stil, sender tankerne tilbage til halvfemserne, i perioder næsten i en sådan grad, at man tænker stilstudier. Det behøver der jo ret beset ikke at være noget galt med, også fordi der netop ikke laves så megen af den musik længere. Men det gjorde der i sin tid. Rigtig meget, endda, næsten på samlebånd, og selvom Simian Mobile Disco byder på flere gode passager, hvor der leges med både lyde og melodier, så er der også perioder, hvor det hele går lidt for meget i retning af tomgangstechno og minimal-house til min smag.
 
Delicacies er et album, jeg sagtens kan lytte til, og såmænd også med fornøjelse. Men hånden på hjertet, hvor ofte det kommer til at ske, når denne anmeldelse er færdigskrevet, det er nok spørgsmålet.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA