x
Diverse kunstnere: Romeo og Julie, Århus Teater

Diverse kunstnere, Romeo og Julie, Århus Teater

Diverse kunstnere: Romeo og Julie, Århus Teater

Anmeldt af Jakob Kowalski | GAFFA

Fredag den 26. november var min ledsager og jeg vidne til Christian Lollikes nyopsætning af Shakespeares udødelige tragedie om ung kærlighed med dødelig udgang. "Romeo og Julie" er et hovedværk i den vestlige litteratur, og de elskendes trængsler og kærlighedens trange kår er arketypiske i en verden, der overordnet tror mere på magt end på skønhed. Stykket vedbliver således at have aktualitet, så længe betingelserne, der gjorde Johnny Cash til manden i sort, gør sig gældende.

Scenografien, hvor skuespillere og scene var holdt konsekvent i hvidt med stænk af sort, kompletterede oplevelsen af Århus by night ved udgangen af november. Foran det lunt illuminerede teater og domkirke dalede sneen pittoresk og skabte Disney-stemning, meget passende for familiesatsningen "Pinocchio" på store scene. Scala-scenens minimalistiske interiør og kolde belysning, ledte dog nærmere tankerne hen på operationsstue og slagtehal, frem for det solbeskinnede renæssance-Verona. Scenen sattes kontrasterende verbalt af fortæller Henning Olesen, der agerede med både pondus og præsens stykket igennem.

Lollikke har udøvet temmelig fri omgang med både karakterer og replikker, måske for at afkorte stykket en smule, men nok i særdeleshed for at aktualisere dets udtryk. Efter en lidt ujævn start lykkedes dette da også i kraft af samspillet mellem helhedens enkeltdele. Skuespillerne viste alle en høj grad af indlevelse og der var stor sødme i Romeo (Olaf Højgaard) og Julies (Marie Dalsgaard) samspil. Tybalt (Jacob Madsen Kvols) inkarnerede ensom og ørkesløs aggression og Andreas Jebro gav, med en nuanceret Mercutio, også anledning til et par grin i salen. Herudover imponerede især Fru Capulet (Dorthe Hansen Carlsen), med sin glimtvise omsorg for sit barn, der gjorde svigtet efter faderens påbud til Julie om at gifte sig med Paris (Niclas Vessel Kølpin) så meget desto mere effektivt.

En anden, effektiv komponent var musikken. Settupet, der bestod af Jakob Kosteljanetz på guitar (til tider betjent med violinbue) og bas og Hans Hansen på mix og synth, skabte et lydbillede, der gennem stykket ændrede karakter fra ambient baggrundstæppe over akkompagnement til skuespillernes generelt udmærkede og plot-elaborerende sange til houseagtige, pumpende, kakofoniske rytmer når der var fest eller vold på programmet. En enkelt anke går på lydniveauet, der til tider nåede min smertegrænse. Det relativt lille anlæg måtte skrues ubehagelig højt op for at give den ønskede effekt, og der manglede den ekstra bund og måske også det musikalske overskud, der gør visse elektroniske liveshows til noget særligt.

Lyssætningen må også fremhæves i dette stykke, hvor skyggespillet på bagvæggen ofte gav såvel en ekstra dimension som en nuancemæssig mildning af det konsekvent kokainhvide scenerum. Kostumering og koreografi var varieret og veludført, og både min ledsager og jeg var solgt efter familien Capulets maskebal, der bedst kan beskrives som en David Lynch-dæmonkomsammen komplet med pestmasker og dyrekostumer i forskellig udformning tilsat festmusik og skrigende lysstofsrørsbelysning.

Alt i alt kan det anbefales at genbesøge fortællingen om de højspændte, neurotiske, hormonforstyrrede teenagere, som min ledsager benævnte stykkets hovedpersoner, da vi atter havde bevæget os udenfor i snevejret. At de unge elskende er lidt ældre på Aarhus Teater er kun en styrke og selvom nogle nuancer går tabt, tilføres det 400 år gamle drama også ny vitalitet i kraft af relativt enkle, men veldoserede virkemidler. Og så kan man altid læse sig til den rigtige historie.

 

Aarhus Teater Scala
Spilleperiode 26. november 2010-19. januar 2011
Forfatter: William Shakespeare
Instruktion, bearbejdelse og oversættelse: Christian Lollike
Kompositioner: Jacob Kosteljanetz og Hans Hansen

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA