x
The Dandy Warhols: The Commodore, Vancouver

The Dandy Warhols, The Commodore, Vancouver

The Dandy Warhols: The Commodore, Vancouver

Anmeldt af Rune-Leander Mikkelsen | GAFFA

The Dandy Warhols er blevet ældre. De stoffer, de åbenlyst helligede sig til i Ondi Timoners dokumentarfilm "DIG" (2004), er for længst blevet skiftet ud med børn og parforhold. Aktuelle med deres greatest hits ("The Capitol Years") stod kvartetten fra Portland torsdag aften på scenen på The Commadore i Vancouver, BC.

A Dandy opening

Scenen er badet i blåt lys og fyldt med 1970'er-lamper fra Ikea - de runde parpirkupler i ti forskellige størrelser. Da bandet indtager scenen kl.22.30, er det tydeligt, at Portland-hippien Courtney Taylor-Taylor er nogle kilo over det look, der skabte bandet verdensberømmelse i modefotografen David LaChapelles video til "Not if You were the last Junkie on Earth" fra udgivelsen "The Dandy Warhols Come Down" (1997).

Bandet indleder med "Be-in" fra selv samme udgivelse. Uden de store armbevægelser glider nummeret over i "We Used to be Friends" fra "Welcome to the Monkey House" (2003) – en udgivelse der blev produceret af Duran Durans Nick Rhodes.

Der er ikke den store variation i tempi eller intensitet, da Courtney indleder "Shakin'" som aftenens tredje nummer.

Vanen tro er der udsolgt, når Dandyerne rammer Vancouver, magen til trofast fanskare skal man lede længe efter.

"Not if You Were the last Junkie on Earth" følger. Et track, der i dokumentarfilmen "Dig" bliver symboliseringen af bruddet mellem Portlands Dandyer og San Franscisco-forbilledet Anton Newcombe fra bandet The Brian Jonestown Massacre.

"Junkie" leveres i en noget mere rocket version end den, der findes på 1997-udgivelsen. Hvilket i denne anmelders øjne sænker kvaliteten og udvander det ironiske budskab en smule.

En død halvleg

Herefter følger en halv time lige så indforstået som den Kurt Vonnegut-novellesamling, The Dandy Warhols opkaldte deres 2003 udgivelse "Welcome to the Monkey House" efter. "Holding on to Me" fra filmen "The Perfect Storm" (2000), "The Last High", "I Love You", "This is the Tide","You Come in Burned" og "The Legend of the Last Outlaw Trucker" leveres som en ligegyldig strøm af fyld - en halvleg af koncerten der står i stampe. Musikkens tempi flyder ud i et anonymt et, og man ønsker sig tilbage til de tidlige 1990'ere hvor keyboardspiller Zia McCabe tog sin top af og stod topløs med resten af bandet. "The Last High" har altid mindet mig om en upbeat version af Nivaras "Polly" fra "Nevermind"-udgivelsen (1991) – og denne aften drukner nummeret i en kedelig blanding af indforståede tracks.

Tilbage på sporet

Lige som kedsomheden begynder at indfinde sig, vender Portlands Dandyer tilbage fra de døde.

"Everyday Should be a Holyday" efterfulgt af "Good Morning" får undertegnede (og resten af de 1200 fremmødte) tilbage på sporet. For første gang denne aften rammer bandet den Warhol-wire som får det til at risle ned ad ryggen, når man lytter til deres studieudgivelser frem til år 2000. Courtney croner sig gennem "Good Morning" så der ikke er et øje tørt.

Herfra er der dømt greatest hits. "Horse Pills" og "Solid", begge fra succesudgivelsen "Thirteen Tales From Urban Bohemia" (2000) vækker et udsolgt Commadore Ball Room tilbage til lyset igen. "Bohemian Like you" får taget til at lette. En sang, der om noget satte Dandyerne på det musikalske mainstream-verdenskort. "Bohemian" blev anvendt som intro til Monday Night Football i USA og var på soundtracks til serier som "Buffy the Vampire Slayer" og "Six Feet Under". Ydermere var det gennem seks måneders underlægningsmusik til Chevrolet-reklamer i USA og på New Zeeland. I Europa adopterede engelske Vodaphone nummeret til deres faste tv-reklame.

The Warhols tager en kort pause, stemmer instrumenterne og indleder åbningsnummeret til "Thirteen Tales From Urban Bohemia" via "Godless". Dette nummer er, i denne anmelders øjne, toppen af The Dandy Warhols. Selvom melodien er tyvstjålet fra The Brinan Jonestown Massacre, lige så åbenlyst som riffet i "Bohemian Like You" er stjålet fra The Specials' "Little Bitch". Ligesom åbningstracket "Zoo Station" på U2's "Achtung Baby"(1991) indkapslede et Europa n en brydningstid, fanger "Godless" årtusindeskiftets nihilistiske ånd. Selv om albumversionens dommedagstrompeter er erstattet af Courtney og Zias vokaler denne aften, virker nummeret stadig.

En noget alternativ version af "Get Off" følger, og "Boys Better" fra filmen "Good Will Hunting" soundtracket (2000) afslutter aftenens koncert i Vancouver.

 En koncert der er vanskelig at give karakter. Når det var kedeligt, var det superkedeligt – når det var godt, var det verdensklasse. Var egentlig fast besluttet på tre stjerner, men "Good Morning" og ikke mindst "Godless" redder den fjerde stjerne, så 4 stjerner til The Dandy Warhols, selv om det var en meget ujævn præstation. Hvis du ikke har set dokumentaren "Dig", så gør det nu – filmen er den bedste nøgle, man kan få til Portland-kvartettens univers.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA