Anmeldelse
19.09.2010
00:00
Selvom canadiske My Darkest Days er et ubeskrevet blad, har en særdeles kendt herre ved navn Chad Kroeger (Nickelback) haft lidt mere end en lille finger med i spillet. Kroeger, der har opdaget bandet og skrevet kontrakt med dem, har også været med til at skrive syv af albummets ti sange. Nickelback er da også det nærmeste referencepunkt, når My Darkest Days skal beskrives. Det er tandløs hård radiorock, der trækker veksler på såvel grungen som firsernes heavy rock. My Darkest Days rocker oven i købet en hel del mere forsigtigt end Nickelback. De første par nurme er uptempo-festrockere, hvorefter balladerne kommer i lind strøm. Efter seks numre ganske forudsigelig metervarerock sker der noget på den syvende sang, Set It On Fire. Bandet kaster sig ud i et uimodståeligt ska-popnummer, der er sødt og syndigt som candyfloss, og det efterfølgende cover af Duran Durans Come Undone er ligeledes ganske vellykket og anderledes end alt andet på albummet. De to sange hiver albummet fra to til tre stjerner.