x
The Eighties Matchbox B-Line Disaster: Blood & Fire

The Eighties Matchbox B-Line Disaster
Blood & Fire

The Eighties Matchbox B-Line Disaster: Blood & Fire

GAFFA

Album / V2 Music
Udgivelse D. 10.01.2011
Anmeldt af
Erik Barkman

"Ingen andre kan gøre det, som vi gør," har The Eighties Matchbox B-Line Disaster udtalt i forbindelse med udgivelsen af Blood & Fire, "og så længe det er tilfældet, er det vores pligt at fortsætte." Brighton-bandet har fat i noget. TEMBLDs 2002-debut Hörse Of The Dög lød med sin grasserende fusion af rockabilly, punk og gothrock som startskuddet til noget nyt og forrygende, men arvtagerne har været få. I dag er hypen stendød, hvilket ikke gør Blood & Fire spor mindre medrivende. Sounden er stadig et psykotisk misk-mask af Nick Cave, The Cramps, Queens Of The Stone Age og Fields Of The Nephilim, men McKnights skiftevis croonende og råbende vokal gør det tydeligt, at der er noget på spil i de eklektiske horror-hymner. Noget tvetydigt og ildevarslende. Som når McKnight synger "I wanna party, I want the blitz. I wanna touch a girl with your kind of hips," og man simpelthen ikke aner, om man skal feste med eller løbe skrigende bort. Min anbefaling: Skru op. Syng med. Og bed til, at TEMBLD er kommet tilbage for at blive.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA