x
Tricky: The Venue, Vancouver, Canada

Tricky, The Venue, Vancouver, Canada

Tricky: The Venue, Vancouver, Canada

Anmeldt af Rune-Leander Mikkelsen | GAFFA

En aften, hvor den selv-proklamerede Godfather of Trip Hop reducerede sig selv til statist som en del af et show, der mindede mere om en Iggy Pop-koncert end det Bristol trip hop-univers, Tricky grundlagde tilbage i 1990'erne.

Efter at have været fanget i sin tourbus i 48 timer, strandet i en snestorm på den canadiske østkyst, ramte den nu 42-årige Adrian Nicholas Matthews Thaws – bedre kendt som Tricky – The Venue, Vancouver, British Columbia som en del af promoveringen af hans nye udgivelse "Mixed Race" (2010).

Tricky indtager scenen iført stor Canada Goose-jakke. I sin højre hånd holder han Bristol-trip hoppens varemærke – en joint på størrelse med en cubansk cigar. Bag sig har han et fem mand stort band, udelukkende bestående af kvinder (hvis man ser bort fra den afpillede mandlige trommeslager). En play back instrumental version af Eurytmics "Sweet Dreams" (1983) drøner ud af højtalerne, mens aftenens hovedperson afklæder sig jakke, skjorte og to T-shirts. Tricky står tilbage i bar overkrop med ryggen til publikum, stadig med joint i hånden, mens bandet indleder "You Don't" fra debuten "Maxinquaye" (1995) - en udgivelse, der gav den forældreløse Bristol-knægt berømmelse overnight, da albummet debuterede som #3 på den britiske top 100 tilbage i midt-1990'erne.

"Really Real" fra dette års udgivelse leveres som en jazzet duet med den irske sangerinde Franky Riley – samme sangerinde, der udgør grundpillen bag vokalarbejdet på studieudgivelsen "Mixed Race". Herfra skulle hun vise sig at indtage hovedrollen på en aften, hvor The Godfather of Trip Hop (som Tricky kalder sig selv og sin tour) reducerede sig selv til statist. Bandet og miss Riley glider over i "Puppy Toy" fra "Knowle West Boy"-udgivelsen (2008) – en albumtitel, der refererer til det kvarter i Bristol, hvor den forældreløse Tricky voksede op. Ligeledes rapper aftenens sangerinde sig igennem "Murder Weapon" med en halvnøgen Tricky dansende som et spøgelse bag hende.

Aftenens lyd er langt fra det trip hop-univers, Tricky var en af hovedmændene bag tilbage i 1990'erne. Det fem mand store band drejer lyden i retning af punk, og Tricky danser som en mørkere udgave af Iggy Pop.

På "Council Estate" og "Pumpkin" fra henholdsvis "Knowle West Boy"- og "Maxinquaye"-udgivelsen vender vi, for en kort bemærkning, tilbage til det hviskende dystre univers, denne anmelder forbinder med Tricky, når han er bedst.

"Read 'em and Weep, the Dead man's hand again"
Den kvindelige bassist træder hårdt på sin distortion-pedal og indleder det legendariske Motörhead-nummer "Ace of Spades" (1980). Franky Riley skriger sig igennem nummeret, dog langt fra Lemmy Kilmister-niveau, mens Tricky inviterer publikum op på scenen. I løbet af to minutter er scenen proppet med dansende folk. Aftenens hovedperson står i midten og danser i sit eget univers, mens joints deles rundt på scenen som balloner til en børnefødselsdag.

Tricky danser rundt i bar overkrop, mens Franky Riley synger "Overcome" – et track, der indeholder mange af de samme tekstlinjer, som Tricky leverede på Massive Attacks "Karmacoma" fra 1994-udgivelsen "Protection".

Tilbage til 1990'ernes Bristol
Tricky vender tilbage til mikrofonen og guider os igennem "Dear God" – et covernummer fra XTC's album "Skylarking" (1986). "Pre-Millennium Tension"s (1996) "Tricky Kid" lyder, som den gjorde tilbage i midt-1990'erne, da undertegnede så Tricky på Brixton Academy i London – dyster, mørk og under håb. Nummeret glider over i "Black Steel" fra debutudgivelsen. Et nummer, der læner sig op ad Public Enemys "Black Steel in the Hour of Chaos" (1989) – en sang, Sepultura også har udgivet en coverversion af. I Trickys version er Stevie Wonder og Isaac Hayes' samplede vokaler erstattet med trommer og guitar. På originalversionen synger Martina Topley-Bird, moderen til Trickys datter. Denne aften i Vancouver ligger Franky Rileys vokal tæt op ad originalen.

"Vent", åbningsnummeret fra "Pre-Millennium Tension" afslutter denne aften i Vancouver. Tricky og band klappes tilbage på scenen og giver to ekstranumre: "Past Mistake" og "Ghetto". Igen inviterer aftenens hovedperson publikum op på scenen til dans.

Vi skal have det sjovt
Inden koncerten havde jeg fornøjelsen af spendere en time med Tricky backstage. Han fortalte, at formålet med dette års udgivelse, "Mixed Race", var at finde tilbage til at have det sjovt – at tingene ikke skulle være så alvorlige. Min musikkyndige kroatiske veninde var på scenen og danse to gange under koncerten og blev ved med at sige, at det her var den sjoveste koncert, hun havde været til længe. To minutter efter koncerten sluttede, stod The Godfather i baren og snakkede, skrev autografer og prøvede på alle måder at nedbryde muren med mellem band og publikum – først inviterede han dem på scenen, og nu kom han til dem.

Jeg giver Tricky 4 stjerner. Jeg savnede the Godfather of Trip Hop ved mikrofonen, jeg savnede den 1990'er-Bristol-stemning og Trickys hviskende stemme, som, for mig, giver ham retten til titlen The Godfather of Trip Hop. Denne aften var trip hoppen skiftet ud med et punkudtryk a la Iggy Pop. Specielt savnede jeg nummeret " Christiansands" fra "Pre-Millennium Tension"-udgivelsen.

Tricky vinder på, at han faktisk sætter handling bag sine ord, når han siger: "Vi skal have det sjovt og nedbryde grænser mellem kunstner og publikum". Da jeg forlod spillestedet, en halv time efter koncerten var sluttet, stod han stadig i baren og snakkede med Gud og hver mand – respekt!

Læs et interview med Tricky i GAFFAs artikelsektion


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA