x
Fujiya & Miyagi: Ventriloquizzing

Fujiya & Miyagi
Ventriloquizzing

Fujiya & Miyagi: Ventriloquizzing

GAFFA

Album / Full Time Hobby
Udgivelse D. 24.01.2011
Anmeldt af
Pelle Sonne Lohmann

Det er temmelig pudsigt, men engelske Fujiya & Miyagis Ventriloquizzing er en langt mere strittende størrelse end bandets blændende forgænger Transparent Things (2006) – hvor man tidligere lænede sig dedikeret op ad tromlende krautrock og sprød 1990'er-disko, så er udtrykket nu markant mere famlende og diffust. Det undrer, for oftest perfektionerer bands som bekendt deres udtryk over tid, men hér har man snarere opløst selv samme, uden at man har sat en ny og klar kurs. Nuvel, der er trods alt blevet plads til labre knaldperler på det nye album, der således har store aktiver i Cat Got Your Tongue og Tinsel & Glitter, som for begges vedkommende indkapsler bandets nørdede coolness og understreger dets åbenlyse tæft for dynamisk og funk-inficeret disco. Andre steder bliver man lullet halvt i søvn af David Bests hviskende vokal, der ingenlunde er skabt til at være bandets bærende element, men som snarere burde være tænkt som en sidegevinst til den sprudlende musikalitet, som imidlertid i denne ombæring fremstår en kende undertrykt.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA