x
Forest & Crispian: The Saint ep

Forest & Crispian
The Saint ep

Forest & Crispian: The Saint ep

GAFFA

Album / Slow Shark Records
Udgivelse D. 24.01.2011
Anmeldt af
Simon Christensen

Ep'en The Saint er en syv numre lang albumforløber, som er indspillet i et gammelt teater i Malmö med strygerkvartetten Vindla som backing og producer Per Sunding (The Cardigans m.fl.) ved mikserpulten, i øvrigt ved samme session som indspilningen af det kommende tredje album Morgenlands. Samtidig er trioen blevet til en kvartet med tilføjelsen af Susannah Carlsson. Musikalsk er Forest & Crispian vokset med opgaven siden deres 2007-debut, og de har holdt fast i den melodiske progressivitet, dynamiske strukturer og vokalharmonierne, for popsangene pumper stadig rundt i årerne på The Saint. I mellemtiden ændres produktion og lydene, og denne gang er vi tilbage før rockmusikkens gennembrud til cabaret og swing fra f.eks. mellemkrigstiden, og selvom Forest & Crispian er et spændende bekendtskab, så er denne ep et eksempel på, når den bombastiske produktion går over the top. Hvis de ville, så kunne svenskerne lave en kommerciel popplade, men i stedet får vi et opmærksomhedsforstyrret mellemspil, præsenteret som anarkistisk avantgardepop.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA