x
Povl Dissing: Vostrup Teater- og Musikhus

Povl Dissing, Vostrup Teater- og Musikhus

Povl Dissing: Vostrup Teater- og Musikhus

Anmeldt af Troels Frøkjær | GAFFA

Povl Dissing udgav sidste år, i en alder af 72, to fremragende plader. Den ene på engelsk, den anden på dansk med titlen "Smertefulde Sange". Kun to af pladens sange har forfatter- og komponistangivelser, resten fortaber sig i overleveringer og fortolkninger. Det er sange som Dissing har sunget lige siden sin karrieres start i begyndelsen af 60'erne. "Nittenhundrede og tresserne", som han sagde fra scenen med sit typiske vilde ansigtsudtryk, hvor man sjældent er sikker på, om det der bliver sagt, er sjov eller alvor eller noget midt imellem.

Der var på forhånd annonceret med en aften af smertefulde sange, og det må man i sandhed sige på ingen måde var falsk varebetegnelse. Vi blev gennem hele to en halv time vidne til den ene sang tristere og mere smertefuld end den næste, men det hele forløstes på forunderlig vis af Dissings varme og besjælede utryk, mere eller mindre forvrøvlede historier mellem sangene, en altid nærværende menneskelighed og ikke mindst en befriende humor, men måske allermest på grund af Dissings i ualmindelig grad velspillende seks mands orkester, der blandt andet talte de to sønner Jonas og Rasmus, guitaristen Las Nissen og den uforlignelige Palle Hjorth på Hammondorgel. De spillede med en pragtfuld sumpet rootslyd, a la den man kan høre på Bob Dylans mesterværk "Time Out Of Mind", og bandet og fader Dissing klædte virkelig hinanden nærmest helt urimeligt godt, som Dissing muligvis selv ville have udtrykt det. Samarbejdet med sønnerne har efterhånden mange år på bagen, og sammen bliver de bare bedre og bedre. Hvilken lykke det må være at opleve den salgs sammen som far og søn.

Krævende musikvalg

Det musikalske udvalg krævede virkelig noget af publikum. Programmet var nærmest klinisk renset for hits, og der var ikke en eneste bitte lille munter vise i syne. Men den for længst udsolgte sal på denne dejlige oase af et spillested midt ude på landet labbede det hele begærligt i sig og måtte takke familien Dissing med tredobbelt stående ovation, da søndag aften gik på hæld.

Trods det, at koncerten blev spillet i mol kom vi vidt omkring i Dissings imponerende karriere, der tæller måske 30 udgivelser og et samarbejde med et utal af kunstnere som for eksempel Beefeaters, Benny Holst, Peter Thorup, Marie Fisker og ikke mindst Benny Andersen. Et samarbejde, der ændrede Dissings renomme som udskældt og forhadt folkesanger, der i karrierens start var nødsaget til at have bodyguards med på scenen - så provokeret blev folk af hans måde at synge på - til at blive folkekær, blive slået til ridder af Dannebrog og optaget i Højskolesangbogen.

Vi fik "Svantes deprimerende sorte forårssang", "Vildandens sang" med Palle Hjorth på meget smuk harmonika, den fremragende gysende stærke politiske protestsang "Jeg Er Fortabt" fra pladen "Hjemløs" fra 2007, - en af Dissings bedste - den smukke gamle "Anemonesmil", den ubærlige "I En Sal På Hospitalet" og mange mange andre inden aftenen blev sluttet af med et ømt "Snehvidekys".

Efter koncerten kunne man købe personligt signerede plader, men som Dissing fortalte, havde de ikke fået så mange med i bandbussen, så en enkelt kostede 120 kroner, men hvis man ville købe ti styk, kostede de 5000 kroner!

Familien Dissing og vennerne fortsætter gennem det meste af Danmark den kommende tid. Und dig selv, din nabo, din næste, din hund og din papegøje en varm aften i deres selskab.  ...eller papegøje? - Næhh, det ved jeg forresten slet ikke, om man må??

Tourplan


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA