x
De Eneste To: Train, Århus

De Eneste To, Train, Århus

De Eneste To: Train, Århus

Anmeldt af Kristian Nygaard | GAFFA

Kære Simon Kvamm og Peter Sommer. Tak for en god koncert.

De første linjer vil jeg bruge på at kritisere. Jeg vil forsøge at være konstruktiv, for jeg kan godt lide jeres fællesprojekt, og som I kan se, giver jeg også fem stjerner for en fremragende koncert, men der er lige et par skønhedsfejl, jeg vil pointere.

Hvorfor bryde koncerten med en sang som "Hell Yeah"? Jeg tror, I mener det godt, men lige dér synes jeg, I blev til en parodi på noget, I ikke er.

De Eneste To er en hyldest til livet. De Eneste To er et statement fra to åndsbrødre, som er blevet voksne nok til at turde hylde deres ophav.

Da I spillede "Hell Yeah", mindede I ikke om de overskudskunstnere, som tog ud og kom hjem som hjemstavnshelte. Så mindede I om Johnny Reimar på tyrolertrip – og i den her sammenhæng er det ikke positivt.

I er et broderskab. Vi stod tætpakket på et udsolgt Train skulder mod skulder. Vi var alle jyder, og vi elskede jeres underfundige jyske snak mellem numrene. Det fungerede faktisk ret godt, at I skiftedes til at snakke mellem hvert nummer.

Perfekt mikset lydniveau

Det trejde nummer, I spillede. Hvorfor er det ikke endt på pladen? Jeg har fundet det på YouTube, hvor I blot har kaldt nummeret for "Demo". Når du, Peter Sommer, nærmest slow motion-rappende tager over lige efter Simons vers. Det er eminent.

Jeres stemmer faldt i det hele taget godt sammen. Kun under nummeret "Den lige vej" noterede jeg mig en monoton brummen, men ellers sad resten af koncerten lige i skabet.

I skal roses for at have mikset lydniveauet perfekt. Det var en fornøjelse både at kunne høre, hvad I sang og stadig mærke de kontante slag fra stortrommen.

Testede nyt nummer

Jeres ene lydmager Stefan Kvamm fungerede jo nærmest som det, man i rap-verdenen kalder en "hype man". Hans ustyrlige lyst til hele tiden at fare frem på scenen og piske en stemning op var glædessmittende. Men hvorfor gemmer han sig egentlig hele tiden under sin hættetrøje? Vil han ikke genkendes som din lillebror, Simon? Nå, det er lige meget...

I testede en helt ny sang, som I kalder for "Jeg bider det i mig". Var det med vilje, at timingen ikke helt var på plads? Især du, Peter Sommer, lød som om, du hele tiden var ved at falde over ordene. I det hele taget var det et ret rodet nummer, men det havde også sin charme endelig at få lidt usikkerhed ind i en koncert, som I jo kørte problemløst.

Naturligt højdepunkt til slut

Det er klart, at aftenens naturlige højdepunkt faldt til allersidst, da I spillede jeres hit "Jeg har ikke lyst til at dø". Da kunne folk endelig synge med.

I spillede i cirka fem kvarter, og det syntes jeg faktisk var helt perfekt. I nåede igennem samtlige numre fra jeres debutalbum plus et par sjove features som jeres tour-sang, hvor I nævner de byer, I spiller i hen over et gammelt Enya-sample.

Det var godt.

 

De Eneste To fortsætter forårsturneen i:

11.02 Fermaten, Herning

12.02 Paletten, Viborg

17.02 Stars, Vordingborg

18.02 Vega, København

19.02 Toldkammeret, Helsingør

24.02 Kulturhuset, Grenå

25.02 Muzikhuset, Rønne

26.02 Gjethuset, Frederiksværk

20.04 Skråen, Aalborg

21.04 Det musiske hus, Frederikshavn

22.04 Horsens Ny Teater, Horsens

23.04 Magasinet, Odense

24.04 Vega, København

28.04 Sønderborghus, Sønderborg

29.04 Værket, Randers

30.04 Skanderborg kulturhus, Skanderborg

Køb billetter via GAFFA Live

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA