x
Infernal: Train, Århus

Infernal, Train, Århus

Infernal: Train, Århus

Anmeldt af Kristian Nygaard | GAFFA

Hvordan beskriver man bedst en koncert, der fra start til slut kører med 180 i timen?

Faktum er at Infernal med hjælp udefra lørdag aften formåede at holde en fest kørende på kogepunktet over halvfems minutter.

Bedre end i radioen

Der er skrevet mange negative ord om Infernals musik gennem tiden, og jeg er da heller ikke iblandt bandets største fans, men jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke blev revet med af deres magtdemonstration lørdag aften på Train i Århus.

Aldrig har dansk dancemusik lydt så gennemført. Så fandenivoldsk og øretæveindbydende. Så usmageligt effektiv at man skal være noget af en stivstikker for ikke at lade sig begejstre af den træfsikkerhed.

Fra første tone af førstesinglen "Love is All" fra det seneste album "Fall From Grace", da det hvide scenetæppe faldt ned og bandet kom til syne, smadrede de igennem med det ene hit efter det andet. Fra "Electric Light" til "From Paris to Berlin".

Nu kan man være heldig at have eksisteret i mange år og måske have haft mange sange i radioen, men det lød ikke som i radioen. Der var skruet op for bassen, Lina Rafn sang med flammer ud af munden og trommeslager Thomas Holmen piskede så hårdt igennem, at han kunne være Satan sat i den Edens have, hvor turnéens tema udspiller sig med henvisning til sceneopsætningen.

Denne bestod af en kæmpe æbleformet diskotekskugle hængende over publikum. Et forbudt æble som fra start skabte en helt særlig stemning på Train.

For under den, bag ved de obligatoriske skrigende teenagetøser oppe foran, havde der bemærkelsesværdigt også sneget sig midaldrende mænd og koner ind for at deltage i Crazy Daisy-karavanens fællesdans. Infernal er i den grad med årene blevet folkeeje.

Besøg af Clemens

Under P3 Guld tilbage i 2006 gik Infernal sammen med rapperen Clemens om at lave en ny version af deres hit "Ten Miles".

I år er Clemens med Infernal på turne for at genoptage samarbejdet, og et af aftenens højdepunkter faldt da også med den kontante rimsmed i hovedrollen.

Efter Lina Rafn og Clemens sammen havde genopført "Ten Miles", var det nemlig blevet tid til kampdruk.

Paw Lagermann og Clemens iførte sig sorte læderveste og skruede op for deres fællesprojekt "Husspetakel", der sidste år kastede singlen "Split klubben ad" af sig.

Opvisningen i trance-rap så ud til at ramme de chokerede popfans lige i mellemgulvet med Clemens insisterende udbrud, og selvom det ikke burde være muligt, formåede spetakelmagerne faktisk at skrue stemningen yderligere op.

90'er stemning

Et andet højdepunkt faldt, da den gamle single "Sunrise" fra 2001 blev sendt af sted fra rampen. Nummeret, som består af en sampling af omkvædsriffet i Dizzy Mizz Lizzys "Silverflame", fik i den grad Train til at plukke efter det store grønne æble, som lyste ned fra oven.

Og da en Sune Harboe kom ind med sækkepibe og keyboardspiller Anders Øhrstrøm fik gang i sin mundharmonika til gamle numre som "Vodoo Cowboy" og "Kalinka", var man pludselig tilbage i de glade 90'ere. Før terrorisme og tuderocken.

Nuvel. Lina Rafn har ikke verdens stærkeste stemme, og enkelte gange hørte man dens begrænsninger ved for eksempel de høje toner i "Downtown Boys", men hun havde publikum i sin hule hånd. Infernal er i storform, og selvom de måske ikke laver musik, som anmelderne hjemme ved stereoanlæggene kan få særlig mange positive gloser ud af, så fik disse eurodancens sidste overlevere i den grad understreget live lørdag aften i Århus, hvem der har bukserne på i den festlige ende af musikbranchen.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA