x
Steve Lukather: Portalen, Greve

Steve Lukather, Portalen, Greve

Steve Lukather: Portalen, Greve

Anmeldt af Rasmus Heide | GAFFA

Bare fordi man står på Portalens scene i Greve, kan man jo godt få det til at lyde af noget. "Hello Denmark!", var således Steve Lukathers velkomstsalut til den komfortabelt fyldte sal.

Inden da havde han spillet åbningsnummeret fra sit seneste album, "All's Well That Ends Well" - den dybt personlige "Darkness in my World" samt et for anmelderen ukendt nummer, der trampede lige lovligt tungt hen over hovederne på de fleste.

Således en ujævn start på mere end to timers uophørlig musikalsk legestue med utallige fortegn og et mere end kapabelt band; Renee Jones - lettere genert og alt for anonymt nedmikset bassist, der ellers huede husarerne i salen; Steve Weingart på en smule stilforvirrede vestkystkeyboards (amerikansk vestkyst forstås), og den uforlignelige buldrebrumbasse Eric "Mr Chocolate" Valentine på fagter, grimasser og trommer.

Det personlige touch
De enorme musikalske kræfter til trods var der spredte skønhedsfejl, som sandsynligvis kan tilskrives det tidligere tidspunkt på turnéen. Men en undskyldning må det aldrig blive. Og Lukather selv var da også i ægte drengerøvshopla; jokede om potens, blowjobs og andre slibrigheder - men tog sig også tid til at fortælle lidt om, hvad han har gennemlevet de seneste halvandet års tid.

Tabet af hans mor, den totalte afvænning fra sprut og smøger, begyndelsen på et sundere og mere motionsaktivt liv - og skilsmissen fra sin gravide kone. Derfor ligger Lukathers seneste album sine steder ovre på den tungsindige side.

Læs meget mere om alt dette i Gaffas efterårsinterview med Steve Lukather.

Overraskelser hele vejen
Blandt fyldige uddrag fra det seneste album fik vi også lidt ældre numre samt nogle overraskende covers; Hendrix's "Up From the Skies" blev dedikeret til nyligt afdøde Gary Moore, som Lukather engang jammede med i Montreux. "En kæmpe musikalsk kapacitet, som vil blive savnet. Jeg tør ikke engang spille nogle af hans numre…" Lukater lagde virkelig fra land i Hendrix-klassikeren, som han gav den helt store "Luke-ificering" til publikums andægtige begejstring.

Senere blev en ekstraudvidet udgave af "While My Guitar Gently Weeps" sendt i vej med en bemærkning om, at det var en hyldest til den mand, der egenhændigt gav Lukather lyst til at spille guitar. Og spille det gjorde han. Med stor lyst og velbehag langt ud over de forventede 90 minutter.

En anden overraskelse var Totos "Out of Love" (fra "Past To Present" albummet) til ære for hans mor. Hun kunne godt se, at Lukather var en dygtig guitarist, men hun syntes altid bedst om hans ballader… På et andet tidspunkt gled Luke og band over i et længere jam over Hendrix's "Little Wing", og nede i salen svævede vi med op over skyerne.

Hele molevitten sluttede med Lukather alene scenen med sin akustiske guitar og fællessang til Totos "The Road Goes On".


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA