x
Times of Grace: The Hymn Of A Broken Man

Times of Grace
The Hymn Of A Broken Man

Times of Grace: The Hymn Of A Broken Man

GAFFA

Album / Roadrunner Records
Udgivelse D. 18.01.2011
Anmeldt af
Keld Rud

Bag Times Of Grace står Adam Ditkiewicz (Killswitch Engange) og Jesse Leach (eks-Killswitch Engage), og på deres debut lyder de måske ikke så overraskende som Killswitch Engage. Der er ikke en af sangene på The Hymn Of A Broken Man, som ikke ville have kunnet gøre sig på et Killswitch Engage-album, og jeg kan da ikke lade være med at undre mig en smule over, at de to herrer ikke har haft lyst til at afsøge andet musikalsk territorium, når de nu har sat et projekt som dette i søen. Omvendt kan de deres kram, og for hver sang, der måske bevæger sig en anelse for meget ad sikre allerede betrådte stier, er der en lille perle som eksempelvis den enormt fængende metalhymne Live In Love, den smukke akustiske ballade The Forgotten One eller det dynamiske og multifacetterede titelnummer, der trækker i den anden retning. Enhver fan af metalcore, Killswitch Engage og især bandets gennembrudsalbum Alive Or Just Breathing, hvor Jesse Leach sidst kunne opleves sammen med Ditkiewicz, bør give dette album et lyt.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA