x
Band Of Horses: Tap1, København

Band Of Horses, Tap1, København

Band Of Horses: Tap1, København

Anmeldt af Peter Lykke Madsen | GAFFA

I slutningen af 60'erne og starten af 70'erne strømmede en række musikere til Californien for at lave musik. De bosatte sig i området omkring Laurel Canyon i L.A. som blev til et kreativt center for bands som Buffalo Springfield, Byrds og det mest sælgende amerikanske band nogensinde, The Eagles. Bands som alle mere eller mindre dyrkede countrymusikken samtidig med en vellyd som var kendt fra Beach Boys og Phil Spector. I det miljø opstod den genre som nævnes som countryrock eller alternativ country. Her 40-50 år senere står Band of Horses som gode repræsentanter for denne west coast-lyd.

Band of Horses lægger aftenen ud i det stille hjørne med kun to mand på scenen til nummeret "Evening Kitchen", noget som måske ikke når helt ud på de bagerste rækker i den store sal, i hvert fald tager det et stykke tid for at få indfanget hele publikums opmærksomhed. Forsanger Ben Bridwell virker personligt til at være i topform, og får med sin semi-southern accent fortalt at bandet spiller i Danmark så tit at det føles som deres hjemmebane. Det er da heller ikke mere end et halvt år siden at bandet var forbi København og Århus, så til trods for den store popularitet herhjemme, overrasker det ikke helt at aftenens koncert ikke er udsolgt. Bridwell bebuder også at vi skal høre nogle nye sange og selvfølgelig at bandet elsker os. Som min ledsager bemærker så kunne han bare stå og snakke hele aftenen, og det ville stadig være fedt.

Desværre kan musikken i aften ikke helt følge med topformen, og man kan vist ikke forsvare kun at give salen skylden. Efter et nyt nummer bliver det store guitar-arsenal rullet ud på "Factory" der desværre mister sit lidt skrøbelige udtryk som passer så godt til Bridwells tekst om en livskrise. På "Marry Song" kommer der dog lidt bedre styr på tingene igen, og på "Islands on The Coast" når vi omsider ud til hele salen, godt hjulpet på vej af et bagtæppe med masser af billeder fra Band of Horses' Roskilde-koncert for små tre år siden.

Det er dog stadig af en noget svingende kvalitet hvad vi får i hovedet fra scenen. Ben Bridwell misser gang på gang sine indfald i sangene, når han da ikke ligefrem ligner en mand der glemmer teksten. Det må være det han har omtalt som "fuck around and have fun" i indledningen af koncerten, og han ligner da også en mand der har det virkelig sjovt og er godt tilpas, men den lidt løse og hyggelige stemning som han tydeligvis prøver at skabe, falder en smule til jorden i det store rum, hvor det f.eks. kunne indgyde til lidt fællessang, hvis man faldt rigtigt ind i sine sange.

Efter en halvsvag "NW Apt.", hvor Bridwells nærmest hylende og halvunderlige fraseringer stjæler billedet, får vi til gengæld masser af fællessang på "The Great Salt Lake", som der ikke kan sættes en finger på. Den bliver så til gengæld fulgt op af "Weed Party" hvor Bridwell igen formår at komme for sent og misse teksten et par gange. Det til trods er stemningen faktisk rigtig god i salen.

Godt halvvejs inde i koncerten er det ligesom om at bandet omsider finder sig selv. Fejlene bliver stort set udryddet, og Bridwell begynder igen at snakke til publikum; det går stadig mest på hvor meget de elsker Danmark. "Laredo" bliver stærkt leveret, og bortset fra nogle lidt kaotiske korarrangementer virker "Dilly" også ret godt. På den efterfølgende "No One's Gonna Love You" scorer fyrene i kæresteparrene en masse point ved holde i hånd og nikke anerkendende til spørgsmål som sikkert gik i retningen af, "om den her sang ikke bare handlede rigtigt meget om lige netop det kærestepar" (Bridwell har tidligere på aftenen dedikeret "Cigarettes, Wedding Bands" til alle de fyre som var blevet slæbt med af kæresten) – singlerne bruger til gengæld tiden med at få skudt noget koncertvideo med deres kameratelefoner.   

Hen imod slutningen slipper Band of Horses rockmonsteret løs, med Ben Bridwell i ren power stand, imens Ryan Monroe, som i øvrigt har leveret et fint vokalarbejde aftenen igennem, er kravlet væk fra sit keyboard og har fundet sin Flying-V frem. Her får vi overbevisende versioner af "Compliments", "Ode to LRC" og "Wicked Gil" før aftenes store positive overraskelse i form af Pavement-nummeret "Summer Babe", inden der kan sluttes af med fællessang på "The Funeral".

Tanken om garderobekø skræmmer åbenbart mange, så da Band of Horses vender tilbage til ekstranumre er der svundet godt ud i salen. De der har skyndt sig ud i kulden går glip af en noget anderledes version af "Infinite Arms" hvor Bridwells vokal har fået masser af ekko. Som afslutning får vi "Is There A Ghost".

Der er ingen tvivl om at Band of Horses kan spille og synge så fantastisk, at de burde være enhver rockists våde drøm. Der er heller ingen tvivl om at det har været godt selskab denne aften, men specielt første halvdel og Bridwells lidt for løse tilgang til tingene skæmmer billedet lidt, og man står med indtrykket af at der kunne have været mere at komme efter. Det kan man så håbe kommer til sommer, hvor Band of Horses allerede har næste danske koncert på programmet, til Northside Festival i Århus.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA