x
R.E.M.: Collapse Into Now

R.E.M.
Collapse Into Now

R.E.M.: Collapse Into Now

GAFFA

Album / Warner Music
Udgivelse D. 07.03.2011
Anmeldt af
Lars Löbner Jeppesen

Håbet er aldrig forsvundet, men hvem havde regnet med, at R.E.M. kunne levere et rent opvisningsshow af alt det, de gjorde bedst her hele 30 år efter debutsinglen? For efter at have disket op med to så glatte udspil i starten af 00'erne, at ørene simpelthen ikke kunne hænge fast, var Athens-bandet ved at være en glæde, der hørte fortiden til. Med den iltert rockende Accelerate fra 2008 blev det dog slået fast, at bandet ikke var gået i total kreativ dvale, men det var alligevel mere et friskt pust end et langtidsholdbart brøl. Tre år efter virker bandet ikke bare genfødte, de har nu også lavet deres mest vitale og varierede album i 15 år, simpelthen ved at tage eminent livtag med deres eget ophav over pladens 12 sange. Der er f.eks. midt-tempo-ypperligheder som Überlin, It Happened Today og ikke mindst valsen Oh My Heart, hvor Peter Bucks elskede mandolin får følgeskab af harmonika. Walk It Back og Me, Marlon Brando, Marlon Brando And I er ballader af den slags, der ikke vil give slip igen. På Discoverer og Alligator Aviator Autopilot Antimatter får vi resolut og resonerende rock, hvor der på sidstnævnte er uventet besøg fra Peaches, der lyder som en vilter og vintage udgave af Patti Smith. Den rigtige Patti kigger også forbi, på albummets mest fængslende nummer, den afsluttende Blue, hvor Smith besjælet synger rundt om Michael Stipes reciterede tekst, der svæver over en guitar, som ligesom på Country Feedback kunne være båret af Neil Young. Det bedste, der dog kan siges om Collapse Into Now, er, at man øjeblikkeligt får lyst til at høre det igen. Og igen.



Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA