x
Jørgen Teller & The Empty Stairs: Jeg Så Det Godt

Jørgen Teller & The Empty Stairs
Jeg Så Det Godt

Jørgen Teller & The Empty Stairs: Jeg Så Det Godt

GAFFA

LP / Selvudgivet
Udgivelse D. 28.02.2011
Anmeldt af
Michael Jose Gonzalez

På denne deres sjette udgivelse tager de selvudnævnte stadium-free-form/echo/psych-skronkere Jørgen Teller & The Empty Stairs lytteren i et solidt kvælertag med seks opvisninger udi psychrockens kunst, hvoraf halvdelen af numrene når op på omkring 20 minutter. Den får alt, hvad remmer og tøj kan holde med stærkt hvinende og hysterisk guitar, der flankeres af en rytmesektion, der formår agere både støt og rolig og manisk støjende. Intensitetsniveauet er højt på Jeg Så Det Godts seks skæringer, og det samme kan siges om den mængde stress, der når at ophobe sig i kroppen på denne lytter, før infernoet af feedback, uforudsigelig rytmik og skæv atonalitet har lagt sig. Det kan være forløsende det ene øjeblik og anstrengende det næste.

Det uforudsigelige og monotonien formår fra tid til anden at finde fælles ståsted, og selvom det i sig selv er imponerende, er det langt fra alle steder, det er lige interessant. Dog keder man sig næppe i selskab med Jeg Så Det Godt; dertil har Jørgen Teller og hans tomme trapper for travlt med udfordre og stryge lytteren mod hårene. Ikke en udgivelse for alle – heldigvis.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA