x
Army Of The Pharaohs: VoxHall, Århus

Army Of The Pharaohs, VoxHall, Århus

Army Of The Pharaohs: VoxHall, Århus

Anmeldt af Nicholai Friis Pedersen | GAFFA

Uden store skikkelser som Vinnie Paz, Celph Titled og Apahty i opstillingen var hiphop-supergruppen Army Of The Pharaohs, som frem til nu har udsendt tre kompromisløse og hardcore hiphop-plader, programsat til at spille på VoxHall. Fra den oprindelige besætning var dog Esoteric (udover Esoteric bestod gruppen oprindeligt af Vinnie Paz, Chief Kamachi, Virtuoso og Bahamadia), og til koncerten blev han flankeret af Outerspace (Planetary og Crypt The Warchild), Jus Allah, som sammen med Vinnie Paz udgør Jedi Mind Tricks, samt undergrundshelten Reef The Lost Cauze. Pånær Jus Allah medlemmer der alle har været med fra gruppens første langspiller "The Torture Papers" fra 2006.

Med skiftende besætninger har gruppen, der også går under forkortelsen A.O.T.P, senere udsendt pladerne "Ritual of Battle" (2007) og "The Unholly Terror" (2010). Og på trods af en meget beruset Jus Allah, en til tider dårlig mikrofonlyd, som mest gik ud over Esoteric, og en noget for langtrukken introduktion af hver rapper formåede gruppen at sætte godt gang i crowden.  

Hip metal/heavy hop

"It's heavy metal, but it's hiphop though", sagde Mobb Deep-rapperen Prodigy i de sene halvfemsere. Det beskriver meget godt A.O.T.P's musikstil. Det er beats i 4/4-tempo og 95 bpm, obskure samples (ofte piskende og ruskende symfonimusik) og aggressivt leverede – til tider næsten brølede - tekster, der trækker på referencer til alverdens mysticisme og konspirationsteorier samt en god del thug-mentalitet og masser af attitude. Alle rappere er desuden i besiddelse af skills i form af tighte flows og komplicerede rimstrukturer.

Af den grund var det da også i klar forventning om at opleve rap af høj kvalitet, at jeg stod blandt den inkarnerede hiphop-crowd på VoxHall. Setuppet var designet, så de respektive acts først gik på med eget materiale, hvilket varede et lille stykke over halvdelen af koncerten. Derefter samledes de alle på scenen og fremførte numre fra fælleskataloget.

Spritstiv Jus Allah

Efter at dj'en havde spillet klassikere som "Represent" med Nas og "Boom" med Royce Da 5'9, dukkede en spritstiv, men smilende Jus Allah op på scenen. Det skete til lyden af Jedi Mind Tricks-klassikeren "Sacrifice", der gav anledning til megen jubel, og til publikums store fornøjelse også blev fulgt op af "Heavenly Devine". Til stor morskab for publikum glemte han også sit vers i et nummer, så dj'en, tyske Illigal fra Snowgoons, måtte starte det tre gange. Derefter blev scenen indtaget af en intens og tight rappende Reef The Lost Cauze, en maskingeværsspyttende Esoteric, der blandt andet rappede et vers fra 7L & Esoterics "Watch Out", og Outerspace, hvor specielt den selverklærede Big Punisher-fan Planetary fik crowdens hænder til at flyve i vejret.

På trods af mange højdepunkter tog de individuelle shows dog lidt for lang tid af koncerten – ikke mindst fordi den var solgt som en A.O.T.P-koncert. Og stemningen døde da også flere steder undervejs, specielt under Outerspace, hvis materiale ikke formåede at fastholde opmærksomheden hos et publikum, der tydeligt var kommet for at se A.O.T.P. Til at gøre ventetiden lettere var dog Jus Allah, der iført gul Byggemand Bob-hjelm leverede back up-rap for de øvrige rappere, og som koncerten skred frem synligt blev mere og mere beruset.

Gudernes vrede

Da hele gruppen endelig gik på til scenen, var det til en skov af hænder. De havde kyndigt udvalgt nogle af de bedste og mest storslåede numre og vægtet det således, at de alle fem havde næsten lige meget tid på mikrofonen. Blandt højdepunkterne var "Gorillas", Tear It Down" og "Henry the 8th", og i samvær med hinanden udgjorde rapperne en særdeles stærk enhed, hvor evnen til at lyde sur på mikrofonen blev bakket op af evnen til at rocke den. Specielt skinnede Reef The Lost Cauze igennem med enorm autoritet og en vokal, der i styrke ikke finder sin lige andre steder end i opera.

Desuden sørgede Esoteric og Planetary med deres krævende tekniske flows og sublime rimskemaer for, at de mere rapnørdede publikummers sult blev stillet. Imens stod Jus Allah til trods for sin brandert for en stor del af publikumskontakten og leverede en ganske morsom freestyle i showets slutning. Før vi gik hjem spillede og toppede gruppen dog med en heftig udgave af deres episke trademark-nummer "Battle Cry", der både lød og virkede, som om gudernes vrede blev sluppet løs på VoxHall og tvang publikum til at bøje sig i støvet.

Alt i alt en lidt ujævn affære, som dog blev løftet af flere klare højdepunkter på sætlisten. Derudover blev det klart og tydeligt understreget, at A.O.T.P har flere esser i ærmet og skills på mikrofonen end størstedelen af deres amerikanske kollegaer. Med fordel kunne de dog have afsat noget mere tid til deres fælleskatelog og trukket lidt mindre på publikums tålmodighed.   


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA