x
Volbeat: Voxhall, Århus

Volbeat, Voxhall, Århus

Volbeat: Voxhall, Århus

Anmeldt af Rebecca Thuesen | GAFFA

The Hitchcocks ***

Som opvarmningsband for Volbeat er The Hitchcocks tilstrækkelige. Ikke mere, ikke mindre.
Når man har æren af at varme op for et af Danmarks største rockbands, så gør man sig umage, og det gør The Hitchcocks uden tvivl, men de kommer til kort under alle omstændigheder. De er et godt valg som opvarmningsband, fordi de på visse måder rammer Volbeats varemærke: Melodisk og fandenivoldsk rock. Desværre betyder det ikke, at resultatet er tilnærmelsesvis så godt som The Hitchcocks' storsælgende storebror. De lyder som en blanding af Green Day og Foo Fighters med punk ind over, dog med den undtagelse, at det ikke rigtig lader til, at forsanger Kasper Keen kan synge. Overhovedet. Det kan selvfølgelig være, han er ramt af halsbetændelse, men hvis ikke det er tilfældet, vil jeg nok anbefale hr. Keen at bruge noget tid med en sanglærer i stedet for tatovøren.

Volbeat ****

Det er altid en lidt spøjs oplevelse at gå til koncert med Volbeat. Ikke på grund af, hvad der foregår oppe på scenen, men på grund af de mennesker, der står foran den. Ved de fleste rockkoncerter er der mindst 80 procent mænd i gamle turné-T-shirts, og de resterende 20 procent består af assorterede teenagere og andre løsgængere. Her i Voxhall ses det med al ønskelig tydelighed, at Volbeat ikke er et gennemsnitligt rockband. I aften er de langhårede og tatoverede mænd faktisk minoriteten, men fred være med det, publikum er lykkelige for at være her.

Business as usual
Jeg har gennem årene haft fornøjelsen af at opleve Volbeat en del gange, og som altid klarer de sig sikkert igennem, uden de store overraskelser. Der spilles højt og energisk, der hyggesnakkes mellem sangene, og sætlisten er fint afbalanceret. Vi får et par af de helt store crowdpleasers i form af gennembrudet "The Garden's Tale" og den fantastiske "Sad Man's Tongue", og naturligvis den P3-gennemtæskede "I Only Wanna Be With You", hvilken jeg personligt gerne så udeladt, men det er forståeligt nok, at der trækkes på hittene. Jeg savner til gengæld et enkelt nummer, nemlig "Soulweeper" fra albummet "The Strength/ The Sound/ The Songs", men ellers mangler der bestemt ikke noget.

Ellers ligger fokus primært på den mere dystre ende af Volbeats repertoire, og jeg imponeres igen over Voxhalls akustik. Alt for ofte ved koncerter drukner vokalen i musik, der domineres af guitar, men det sker næsten ikke under denne koncert. Resten af lydbilledet holder også fint, der er ikke mudder i rytmesektionen, og guitarerne skærer smukt.

Der er bare det, at der som nævnt, ikke rigtig kommer nogen overraskelser. Hvis man er inde og høre Volbeat for første gang, er det her uden tvivl en perfekt aften, men for os, der har fulgt disse drenge siden deres gennembrud, og har stået til deres koncerter flere gange, så er det en smule ærgeligt, at der ikke gøres noget anderledes. Nu har de jo været på turné næsten uafbrudt det seneste års tid, så hvorfor de ikke forsøger med at lave et par afbræk fra rutinen, forstår jeg ikke.

Det er sgu da folkefest!
Uanset hvad, så hygger drengene sig helt sikkert. De er glade for at være i det totalt udsolgte Voxhall, ingen tvivl om det. Ikke bare det, men frontmand Michael Poulsen har som altid en helt utrolig publikumskontakt, som meget få mestrer. Jeg står altid med fornemmelsen af at have været oppe og trykke ham i hånden og fået et par velvalgte ord med hjem, og det er måske en af de største grunde til, at Volbeat er top ti-populære. Mange rockbands gør noget ud af kun at være et band for et bestemt publikum, dem der lader håret gro langt og har tribal-tegn smurt hele vejen ned ad begge arme. Der er en underlig form for snobberi i den tunge ende af rockregiet, der gør at de fleste ikke føler sig velkomne. Det har aldrig været tilfældet med Volbeat, der favner bredt, og derfor bliver favnet bredt til gengæld, og det varmer om hjertet at se en syttenårig pige i lårkort kjole, der krammer Louis Vuitton-tasken ind til maven, mens hun headbanger. Det er sgu da folkefest!

Jeg går tilfreds hjem i aften. Jeg har fået lige præcis hvad jeg forventede, og det har været fornøjeligt. Poulsen har ikke mistet sin fantastiske thrash-croon, Jon Larsen og Anders Kjølholm sørger for en fuldstændig tight og stensikker baggrund, og Thomas Bredahl er så dygtig som altid med sin spade. Det kan godt være, de ikke har opfundet den dybe tallerken, men hvad ville det sjove i det også lige være, når man nu kan spille så fantastisk fed rock, og oven i købet har kunnet gøre det mainstream uden at miste integriteten? For min skyld må de gerne overlade porcelænsdesignet til andre, thrash'n'roll er kommet for at blive.

 

Resten af Volbeats igangværende Danmarksturné er udsolgt.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA