x
Ronan Keating: When Ronan Met Burt

Ronan Keating
When Ronan Met Burt

Ronan Keating: When Ronan Met Burt

GAFFA

Album / Universal Music
Udgivelse D. 21.03.2011
Anmeldt af
Signe Bønsvig Wehding

Ronan Keating. Synger coverversioner. Igen. Ja, igen. Denne gang skal vi ikke trækkes med sange til mor, julens sange eller en anden tematisk ramme, men derimod med Ronans kærlighed til sangskriveren Burt Bacharach. Burt står bag klassikere som What The World Needs Now, Walk On By og I'll Never Fall in Love Again. Sange som er blevet sunget utallige gange, af utallige kunstnere. Og nu også af Keating. Det kunne jo i bund og grund være fint nok, men man kan godt undre sig lidt over, at Keating bliver ved med at spytte covernumre ud. Ikke mindst fordi der sker en kedelig ting med alle de numre, der ryger gennem Keatings karaoke-maskineri: han forvandler alt til muzak. Lydtapet. Der er masser af velvilje i projektet. Og symfoniorkester. Fine arrangementer. Men det ændrer ikke ved det faktum, at Keating efterhånden kan henvises til hylden ved siden af Zamphirs panfløjte-udgivelser. Der, hvor man placerer det, som er gjort meget bedre før.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA