x
Avril Lavigne: Goodbye Lullaby

Avril Lavigne
Goodbye Lullaby

Avril Lavigne: Goodbye Lullaby

GAFFA

Album / Sony Music
Udgivelse D. 07.03.2011
Anmeldt af
Signe Bønsvig Wehding

"You said 'Hey', and since that day / you stole my heart and you're the one to blame" (Smile). Du er hermed introduceret til Lavignes fjerde studiealbum. Hun er ikke sur mere (men hun er heller ikke blevet en bedre tekstforfatter). Hun har forladt poptøs-med-attitude-kraftcenteret, og nu skal det være følsomt – ind i mellem endda så følsomt, så musikken skal være akustisk. Det er et stort spring fra det seneste albums hektiske tempo, og i det hele taget et stort spring fra teenagerebel i skørt og slips til kvinde i hvid kjole og bare tæer ved flygelet. Det har givet lidt knas med pladeselskabet, derfor har albummet været længe undervejs. Og hvordan er det så? At sangene er lige så dybe som soppebassinet i sommerhaven bliver unægteligt tydeligt, når vokalen er lagt helt i front og indpakningen tonet ned. Men det nærvær og den følsomhed, som formentlig har været målet, er ingensteds nærværende. Enkelte sange daterer sig helt tilbage til Lavignes 15. leveår. Det er en sød historie, men den havde været bedre, hvis sangene havde været gode. Af radiohensyn er der proppet en up-tempo single ind: What The Hell. Selvom den kører med den fortærskede "jeg er så skør og vild, og du er en mandsling"-tematik, så udgiver den sig i det mindste ikke for noget, den ikke er. Det overvejende indtryk af Goodbye Lullaby er, at der mangler tyngde og nærvær hos den selverklærede "alvorlige" Lavigne.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA