x
Tako Lako: Global, Nørrebro, København

Tako Lako, Global, Nørrebro, København

Tako Lako: Global, Nørrebro, København

Anmeldt af Torben Holleufer | GAFFA

Under betegnelsen Tako Lako's Gypsy Playground Vol. 1 & 2 har det københavnske orkester gang i en fest, hvor det karismatiske ensemble har forskellige gæster. Fredag var det kapaciteter som dansk-makedoneren Bjonko Stosic og rumænskfødte George Mihalache på henholdsvis klarinet og cimbalom, og lørdag flytter festen ind i storbyen med helt andre beats og udtryk på menuen. Og med Tako Lako som base skal jeg lige hilse at sige, at der er noget at komme efter. Og det var sin prøvelse at opleve bluesen ude ved indgangen - fra alle dem som kom med forventningerne i øjnene for at få beskeden om, at der var udsolgt. Og tro mig, god Balkantråd er virkeligt noget rigtigt mange går langt efter i disse år.

Det er gået hurtigt for orkestret, som med Ognjen Curcic, Amagerdreng med serbiske rødder, har en frontmand, som virkelig forstår kunsten at få en fest op at køre. Og det er altså en intelligent stil, orkestret lægger for dagen, for, okay, der er da stærke hilsner til Balkanpoppens store, så som Shantel, men alligevel dropper Tako Lako klichéerne og spiller en egen særdeles funky hybrid, hvor violinisten og saxofon- og klarinetspilleren har en iver og opflammethed i blikket, som nærmere fører undertegnede over Atlanten og siger Arcade Fire, og når der så sættes ind med de dybt funky basgange affyret fra 1970'ernes fede amerikanske funkgrupper, men også tager afsæt i noget seriøs 2-tone ska, som siger Brixton og Birmingham og Handsworth Revolution, så må man forstå, at der virkelig er noget helt nyt at hente her.

Alligevel er det et Balkanband, som har formået at gro i Københavns sindssygt frugtbare atmosfære, hvor den ene fede unge musiker efter den anden synes at komme op og give los i fede udtryk. Ligesom var fedt at se Bjonko og hans band, hvor Mikkel Hornsnæs på trompeten hele tiden udvikler spektret, og Bjonko selv gav nogle prøver på den klarinet, som har medvirket til at gøre hans eget orkester til et andet band med udgangspunkt i hovedstaden, som kommer ud over kanten, når der skal danses polka.

Faktisk er Tako Lakos eneste svaghed, at jeg stadig mangler den der rigtigt memorable melodi, som jeg synger igen og igen, når jeg går fra festen. Det er det en Shantel kan, og der synes at være så lidt, der skal til, før dette orkester med de store armbevægelser, den karismatiske udstråling og den eventyrlige livslyst og evne til at spille langt, langt ud over kanten, for alvor kan blive store.

Fed aften på Global. Der bliver kø i indgangen igen i aften.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA