x
And You Will Know Us By The Trail Of Dead, Rival Schools og Fugo: VoxHall, Aarhus

And You Will Know Us By The Trail Of Dead, Rival Schools og Fugo, VoxHall, Aarhus

And You Will Know Us By The Trail Of Dead, Rival Schools og Fugo: VoxHall, Aarhus

Anmeldt af Nicholai Friis Pedersen | GAFFA

Austin, Texas-bandet …And You Will Know Us By The Trail Of Dead, som i nærværende anmeldelse benævnes Trail Of Dead, tog i selskab med schweiziske Fugo og – som lidt af et scoop – New Yorker-outfittet Rival Schools en mandag ud af kalenderen og rockede ud foran omtrent 100 mennesker på VoxHall.

Efter dannelsen i 1994 og den selvbetitlede debut fra 1998 har Trail Of Dead, der styres af frontmændene Jason Reece (vokal, guitar, trommer) og Conrad Keely (vokal, guitar og trommer), gjort verden usikker med støjende post-hardcore med anerkendende vink til bands som Hüsker Dü. Live er gruppen kendt for koncerter, som ofte munder ud i primale seancer, hvor det kan gå hårdt ud over instrumenterne. Selvom musikken undervejs har ændret sig til også i høj grad at virke gennem symfoniske, prog-rockede passager, så holdes en del af vildskaben stadig i live, når bandet spiller koncerter. Således endte mandagens koncert med, at et velplaceret spark sendte Conrad Keelys guitarforstærker durk i gulvet.

10.0 af Pitchfork
Efter "Madonna", som trods en lidt renere produktion lagde sig i fin forlængelse af debuten, udgav bandet i 2002 dét album, som af mange betegnes som hovedværket, "Source Tags & Codes". Selvom gruppens karakteristiske, højeksplosive trommespil næsten var mere intenst her end nogensinde før, så blev hardcore-elementerne skubbet til side til fordel for en mere episk og kompleks, men stadig meget støjende lyd. Ligeledes var det her, at de længere instrumentale passager, som siden har kendetegnet gruppen, blev introduceret.

Efter "Source Tags & Codes", der af Pitchfork blev belønnet med den stærkt prestigefyldte topkarakter 10.0, gik gruppen i en mere symfonisk og progrocket retning - hvilket har ført blandede anmeldelser med sig. På de to seneste album, "Century Of The Self" og "Tao Of The Dead", har de dog søgt mod at forbinde styrkerne fra det ældre og nyere materiale, og denne retning synes også reflekteret i aftenens sætliste, der blandede højdepunkter fra de nye og gamle plader. Med undtagelse af "So Divided" blev alle gruppens album således genopfrisket i hukommelsen.         

Ekstatisk højspænding
Efter en del udskiftninger i lineuppet består bandet ud over Reese og Keely i dag af Autry Fulbright II på bas og Jamie Miller på trommer og, når Reese eller Keely i ny og næ overtager trommestikkerne, guitar. Bandet var energiske, smilende, jokende og gav sig trods det forholdsvis beskedne fremmøde fuldt hen til de mange intense passager i musikken. I for bandet velkendt stil blev der revet i strenge, lavet møllesving og poseret med guitaren på måder, som ville have gjort Keith Richards stolt.

Ganske overraskende startede de ud med at fremføre den 16 minutter lange "Tao Of The Dead"-lukker "Strange News From Another Planet", som via langstrakte og støjende passager sammenbinder fem numre i en mere eller mindre sammenhængende fortælling. Herefter gled vi over i et af højdepunkterne fra den nye plade, "Summer Of All Dead Souls", hvis medrivende og enormt velskårne guitarriff gav publikum et praj om, hvad de kunne forvente af resten af koncerten. En koncert, hvor bandet hovedsageligt viste sig fra sin hårdtrockende side. Det var også i de ekstatiske og højspændte passager, at de syntes at befinde sig bedst. De afdæmpede stykker, der ellers gør sig glimrende på pladerne, virkede desværre mindre velspillede og tighte, og da Jamie Miller på et tidspunkt aktiverede den forkerte guitarpedal i bandets lidt rodede udgave af "Another Morning Stoner", blev det også til en regulær brøler.

Klassikerregn
Efter at "Ebb Away", som var det tredje nummer på sætlisten, klingede ud, hørte vi ikke mere til det helt nye materiale. I stedet fik vi nogle fornuftige udpluk fra "Worlds Apart"  og "The Century of Self", der dog mest fungerede som en god optakt til den klassikerregn, som stod ned i stænger under koncertens sidste halvdel. Da guitarfiguren til "It Was There That I Saw You" blev introduceret, gik der et sus gennem publikum. Ud over de to førnævnte numre fra "Source Tags & Codes" var "Madonna"-favoritten "A Perfect Teenhood" og "Fake Fake Eyes" fra debuten medvirkende til, at koncerten kunne løfte sig over middel.

Der kan slet ikke herske tvivl om, at det var gennem det ældre materiale, at koncerten for alvor kunne løfte sig fra det middelmådige. Selvom bandets nyere materiale bestemt også indeholder højdepunkter, har Trail Of Dead måske sin bedste tid bag sig? At dømme efter reaktionen fra publikum, da numre fra det ældre katalog blev introduceret, så det i hvert fald ud til, at nostalgien var en motiverende faktor for fremmødet. Med de nyere numre kom stemningen aldrig rigtigt op at ringe, mens specielt "A Perfect Teenhood" og "It Was There That I Saw You" var sikre stik for bandet.

Fugo ** (se galleri)

Som det først opvarmningsband gik den schweiziske trio Fugo på scenen. De – og specielt deres trommeslager - var velspillende og havde nogle interessante passager i musikken, der ikke mindst ledte tankerne i retningen af aftenens hovednavn. Desværre ødelagde en irriterende, alt for forceret og dreven vokal meget af en oplevelse, som ellers var forankret i bundsolid, musikalsk eksekvering.

Rival Schools ****

Rival Schools gik på scenen med en selvsikkerhed, der langtfra kendetegner et opvarmningsband. Måske fordi de har et solidt navn i forvejen, og fordi de i rollen som supportband har mulighed for at vinde nye fans, virkede de meget oplagte og sultne. Energien fra forsanger Walter Schreifels, der som det øvrige band har rødder i den amerikanske hardcore-scene, var meget afsmittende, og publikum kvitterede også med bifald, som i lydstyrke var på højde med dem hovednavnet høstede. Fremførelsen af numre fra den anmelderroste debutplade "United By Fate" og "Pedals", som gruppen udgav i marts, var tight, og specielt udmærkede gruppens guitarist Ian Love sig med opfindsom brug af effekter og fint spil.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA