x
Adam Tensta: Scared Of the Dark

Adam Tensta
Scared Of the Dark

Adam Tensta: Scared Of the Dark

GAFFA

Album / EMI Music
Udgivelse D. 13.04.2011
Anmeldt af
Anders Hjortskov

Det ironiske omkvæd på Scared Of The Darks "OK Wow" viser tydeligt dilemmaet med den musikalske stil, som rapperen Adam Tensta har fremelsket på sit andet album: "You only rap over techno now? (wow)/So you went to NYC huh? (OK, OK)/ Do people even like that sound? (wow)". Men Tensta har skabt en omgang elektrorap i højt tempo som faktisk fungerer og ikke virker leflende for sit publikum. Det svenske fænomen har fundet sin egen niche og formår stilsikkert at føre lytteren over en række klassiske problemstillinger, mens bassen og de kantede keyboards blæser derudad. Hør for eksempel den Mr. Oizo-inspirerede basgang, som Tensta tæmmer på "Sh#t To Do", den eksplosive single "Like A Punk" eller den tænksomme "For Last", der kan lede tankerne over på en tidlig Mike Skinner. Dette grime-inspirerede svensker-projekt kommer langt hen ad vejen til at fungere, selvom det på papiret strider mod hiphoppens normale tyngdelov. Måske er det bare det faktum, at rapperen fra Stockholms svar på 8210, Tensta, har en lækker vokal, et sikkert flow og er samtidig en god fortæller, hvilket placerer ham i centrum af de hurtige rytmer.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA