x
... And You Will Know Us By The Trail Of Dead: Tao Of The Dead

... And You Will Know Us By The Trail Of Dead
Tao Of The Dead

... And You Will Know Us By The Trail Of Dead: Tao Of The Dead

GAFFA

Album /
Udgivelse D. 07.02.2011
Anmeldt af
Erik Barkman

… And You Will Know Us By The Trail Of Dead slog igennem med et brag, da de udgav Source Tags & Codes i 2002. Men da de tre år senere vendte tilbage med Worlds Apart, hvor den arty post-hardcore gav plads for et udtryk inspireret af progressiv rock, tog de færreste notits af det. Siden har Texas-bandet kæmpet for at genvinde momentum.

Tao Of The Dead er albummet, hvor brikkerne igen falder på plads for "Trail Of Dead". Her går den muskuløse post-hardcore op i en højere enhed med vidtløftig prog-rock, og udspillet er bandets mest helstøbte siden, ja, Source Tags & Codes.

Pyt med, at det henstår i det uvisse, hvad det dybere koncept bag Tao Of The Dead er. Albummet føles som en sammenhængende spændingskurve, hvor de enkelte dele finder sammen i et integreret hele. Den ene sang glider over i den anden via post-rockede interluder og små synth-symfonier, og Tao Of The Dead er texanernes stærkeste samling sange i meget lang tid med højdepunkter som Pure Radio Cosplay og Weight Of The Sun. Tiden er moden til et nyt gennembrud.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA