x
Smith Westerns: Dye It Blonde

Smith Westerns
Dye It Blonde

Smith Westerns: Dye It Blonde

GAFFA

Album / Weird World
Udgivelse D. 02.05.2011
Anmeldt af
Erik Barkman

Nyskabelser opstår, når rockmusikere forsøger at emulere deres forbilleder – og fejler. Det har musikteoretiker Simon Frith i hvert fald hævdet, og hans tese passer perfekt på Smith Westerns.

Dye It Blonde er andet udspil fra Chicago-brødrene, hvis hyldester til glamrock-ikoner som Bowie og T.Rex rammer så langt ved siden af, at de bliver noget helt særligt. Duoens relativt enkle sange er sovset ind i symfoniske synthesizere, rodede rytmer og et mærkeligt desorienterende miks. Der ligger altid en guitar eller en synth og roder i bunden af lydbilledet, og det skaber en uro, der modsiger sangenes umiddelbare munterhed. Kontrasten er næppe tilfældig. "Love is lovely when you are young," konstaterer Smith Westerns f.eks. i All Die Young, men titlen fremstår snarere som en makaber opfordring end en sørgmodig konstatering.

Smith Westerns mangler stadig at skrive de helt fremragende sange, der ville gøre deres skæve glamrock lige så uimodståelig som forbilledernes. Men de er godt på vej.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA