x
Steve Miller Band: Let Your Hair Down

Steve Miller Band
Let Your Hair Down

Steve Miller Band: Let Your Hair Down

GAFFA

Album / Warner Music
Udgivelse D. 19.04.2011
Anmeldt af
Jan Opstrup Poulsen

Med sidste års coverudgivelse Bingo! fandt veteranen Steve Miller tilbage til sine elskede bluessange, og kom godt ud over stepperne på hans første studiealbum i 17 år. Det har givet blod på tanden hos den behageligt velspillende Steve Miller, der fluks følger på med Let Your Hair Down, der ikke lyder meget anderledes end Bingo! Men er man bidt af Steve Millers elegante udlægning af blues- og boogiemusikken, så er Let Your Hair Down ganske gode nyheder.

Nu er blueshistorien heller ikke den værste skattekiste at kaste sig over, når man har stået på scenerne i årtier og spillet den igen og igen. Og det gør Steve Miller så med rimelig stor overbevisning og en musikalsk punktlighed, som mangen en tilstræbt bluesmusiker kunne lære noget af. Det lyder let og afslappet, men der bliver spillet med en stensikker præcision. Albummets største force er dog ubetinget Steve Millers flotte guitarspil, der lige giver sangene det ekstra, som iscenesætter ham som lidt af en mester.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA