x
Wolfram: Wolfram

Wolfram
Wolfram

Wolfram: Wolfram

GAFFA

Album / Permanent Vacation
Udgivelse D. 11.04.2011
Anmeldt af
Ras Bolding

Hvis dette album var udgivet for nogle år siden, så ville man nok have sagt, at Wolfram forsøgte at ride med på electroclash-bølgen, for man fornemmer bestemt her en mere end solid inspiration fra firsernes dekadente synthlyd, pletvist tilsat dance-elementer i form af disco- eller houserytmer og sågar, på et enkelt nummer - og disse ører har det fint med, at det bliver ved det - gæsteoptræden af Haddaway.

Stort set samtlige numre bæres frem af dansevenlige rytmer og velproducerede synthesizer-basgange, jævnligt understøttet af vokal og fængende temaer, som f. eks. på Hold My Breath, der faktisk er et rigtig fint electropop-nummer, men som samtidig figurerer på albummet i hele tre forskellige inkarnationer.

I sine bedste passager kan Wolfram lyde lidt som et møde mellem Giorgio Moroder, Human League og Les Rythmes Digitales, men i de mindre interessante øjeblikke, som f.eks. i samarbejde med Haddaway, går der lidt for megen samlebånds-dance fra halvfemserne i den. Jeg synes ikke, alle gæstevokalerne klæder musikken lige godt, og det samme gælder flere af teksterne, hvilket er synd, for lydarbejdet er generelt ganske vellykket.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA