x
Guano Apes: The Rock, København

Guano Apes, The Rock, København

Guano Apes: The Rock, København

Anmeldt af Zenia Menzer | GAFFA

Der er efterhånden gået nogle år, siden man sidst hørte fra de fire tyskere i funk-metalgruppen Guano Apes, og derfor var gensynsglæden stor, da de blev budt inden for på et udsolgt The Rock i indre København. Derfor var det egentlig også passende, at bandets første udspil var "Oh What A Night", der indfangede meget af stemningen og forventningen i salen, men som på samme tid også præsenterede materiale fra det nyeste album. "Oh what a night/I guess we're ready for the show" lød det fra forsanger Sandra Nasic, men det blev hurtigt klart, at specielt hun kom til kort, og at det var ret afgørende for bandets samlede præstation.

Numrene "You Can't Stop Me", "Quietly", "No Speech" og "Pretty In Scarlett" udmærkede sig ved, at Nasic trådte i karakter og fyldte rummet ud med sin stærke og voluminøse vokal, men for mange gange var vokalen utydelig eller faldt helt ud, og generelt kan man sige, at aftenen simpelthen manglede mere Nasic. Én ting var, at lyden til tider svigtede; en anden var at Sandra Nasic selv valgte at lade publikum klare diverse sanges omkvæd alene. Al respekt for publikumskontakt, men for meget af slagsen svækker den musikalske optræden, da det trods alt er bandet, de fremmødte er kommet for at høre. For de mennesker, der stod helt oppe foran scenen, virkede fællessangen nok kun positivt, men resten af salen kom aldrig med på denne bølge, og derfor lignede det mest af alt spildtid, når Nasic rettede mikrofonen mod gulvet.

Stort potentiale, men manglende frigivelse

Guano Apes ligger inde med et bagkatalog, der indeholder materiale nok til at fyre en intens optræden af, men overordnet kunne aftenens koncert godt have været mere kompakt. Bandet var på i cirka fem kvarter, og ud af denne tid var der en del fyldstof i form af dialog og rene instrumentelle passager. Nogle af mellemspillene fungerede bedre end andre, men de kunne generelt kritiseres for at være for lange eller for monotone, og sådanne tiltag kan være ødelæggende i forhold til publikumsstemningen. Det skal dog nævnes, at Nasics fokus på publikum også virkede dynamisk på aftenen, men dynamikken var meget skiftende koncerten igennem, hvilket primært blev holdt op på frontfiguren, der ikke leverede en overbevisende eller sammenhængende indsats, og som adskillige gange tonede sin vokal ned. Det føltes lidt som om, der blev lagt låg på den aggressivitet og det temperament, bandet udviser på pladerne, og som også i høj grad kendetegner Sandra Nasics rolle som forsanger.

Bandet var velspillende og præcise i deres udførelse, og de ramte også flere gange den tyngde, man finder på deres udgivelser. Det blev fremført i form af massive guitarudbrud og bombastiske bassgange, som særligt kom til kende på "You Can't Stop Me", No Speech", Open Your Eyes" og "Plastic Mouth", som var med til at repræsentere den lidt ældre del af Guanos diskografi. Sidstnævnte nummer blev dog fremført i en lettere skuffende version, da Nasic udeblev, for hendes klang er i særdeleshed med til at sætte sit præg på dette nummer og underbygge dets på samme tid skrøbelige og voldsomme karakter.

"Open Your Eyes" var et af de numre, der fungerede rigtig godt, og som også tydeligt påvirkede publikum. Da nummeret blev indledt, vågnede The Rock for første (og sidste) gang op som én samlet masse, der oplevede ren fryd og glæde, og der var ingen tvivl om, at folkene i salen i det hele taget viste den største begejstring, når der blev spillet gamle numre. Den stemning, man havde forventet skulle præge hele koncerten, dukkede dog kun momentvis op, og de gange, hvor der var mærkbar vægt på både musik og vokal, var ikke overrepræsenteret.

En symbolsk afslutning på aftenen var, da "Big In Japan" rullede over gulvet med ordene "You did what you did to me, now it's history I see/Here's my comeback on the road again", for det synes som om, Guano Apes skal lægge flere kræfter i deres performance, før de for alvor kan sige, at de er tilbage efter deres storhedstid i slut 90'erne/start 00'erne.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA