x
Beth Ditto: Beth Ditto EP

Beth Ditto
Beth Ditto EP

Beth Ditto: Beth Ditto EP

GAFFA

Album / Sony BMG
Udgivelse D. 15.04.2011
Anmeldt af
Kristian Bach Petersen

Gossip-forsangerinden med den store stemme, karisma og korpus er i selskab med James Ford og Jas Shaw fra Simian Mobile Disco på denne hendes første solo-udladning. Musikken ligger et solidt stenkast fra hendes vante garagerockede backing hos The Gossip, med vokalen pakket godt ind i elektroniske toner.

Det gør åbningsnummeret I Wrote The Book til en godt skåret sag, med skarpt beat og tempo. Men det bliver altså også ep'ens akilleshæl. Good Night Good Morning og Open Heart Surgery lyder bare ikke specielt moderne i deres lyd, men nærmere som noget løftet fra et 90'er-album med Pet Shop Boys. Det er jo i for sig ikke dårligt på nogen måde, men det matcher altså ikke Beth Dittos vokal specielt godt. Den har så meget kraft, og det kommer ikke til udtryk, akkompagneret af keyboardeffekter i stor stil.

Sidste skæring, Do You Need Someone, giver lidt af den nerve, man forventer af Ditto, der jo er kvinde for at formidle store følelser, når hun synger, og her løfter hun sig lidt op over underlægningsmusikken.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA