x
Aloe Blacc: Store Vega, København

Aloe Blacc, Store Vega, København

Aloe Blacc: Store Vega, København

Anmeldt af Sohail Hassan | GAFFA

Det kan undre lidt at et forholdsvist lille navn som Aloe Blacc (Egbert Nathaniel Dawkins III), hvis gennembrudshit I Need A Dollar var titel-melodi til en tv-serie, der ikke engang har gået i Danmark, og som kun har to album bag sig som solist, kunne fylde Store Vega. Mange kunstnere som var sat på i Lille Vega først, var åbentlyst fejlvurderede i forhold til deres popularitet, men det troede man ikke gjaldt Aloe Blacc.

Spørgsmålet var så om der var gods nok i den lille politisk bevidste soul-sanger til at tilfredstille et så stort publikum.

 

Opvarmningen fejlede

Mya Jupiter fra Australien varmede op sammen med Aloe Blaccs backing band The Grand Scheme, og det tydede ikke godt. Det var ikke soul, snarere world-musik, hvor Jupiter skiftevis sang og rappede, uden at gøre nogle af delene godt. Traditionen tro blev lysene tændt efter 4-5 numre så det nyligt semi-opvarmede publikum kunne køle ned igen. En underlig tradition i Vega.

 

Jeg skal gi' jer soul, skal jeg

Tonerne ændrede sig heldigvis, da Blacc kom på. Pludselig spillede bandet meget bedre, og Blacc trådte ind til den velkendte klaver-intro til gennembrudshittet. Det blev dog kun ved introen for de slog straks over i Hey Brotha. Efter første udmærkede nummer kridtede Blacc banen op og lovede os, at vi skulle få soul i store doser inspireret af navne som James Brown, Marvin Gaye og Curtis Mayfield. Efter publikums reaktion at dømme var det netop det, de var kommet for. Næste nummer var You Make Me Smile, igen en udmærket sang, men næppe et oplagt nummer til at starte en fest. 

Aloe Blacc har en fantastisk soul-stemme og, som det hurtigt vist sig, god scene-tække. Han kom godt og overbevisende i dialog med publikum og virkede i det hele taget rutineret og selvsikker på scenen. Hans 6 mand store band, bestående af keys, bas, guitar, trommer og 2 på horn samt percussion kunne faktisk godt levere en tilfredstillende og fyldig lyd. Man savnede måske noget kor for at gøre sang-oplevelsen endnu større.

 

Ikke rigtigt numre nok i posen

Selv om opstilingen og præstationen ikke var skuffende, var rækken af numre ikke helt nok. Blacc spillede næsten samtlige numre fra sit andet album, bl.a. Femme Fatale, Miss Fortune, Politicians og Good Things. Men ligesom albummet var der ikke nok materiale, som udmærkede sig. Efter kun 45 minutter sluttede koncerten med den ventede opkvikker I Need A Dollar

 

Ekstranumre

Der var selvfølgelig ekstranumre, og som det skulle vise sig, fik vi yderligere 30 minutters underholdning. Bassisten kom først ind og spillede en noget sumpet og slap basgang. Da han senere blev joinet af resten af bandet og Blacc formede det sig til en nyfortolkning af Michael Jacksons Billie Jean, som på trods af visse lyspunkter i Blaccs sang var en tam omgang.

Derefter gik der salsa i den, da den ringe sanger fra opvarmningen, Mya Jupiter sang duetten Rico sammen med Blacc. Heldigvis var afslutningsnummeret det næstbedste fra albummet Loving You Is Killing Me, som vi så kunne gå hjem på.

Aloe Blacc har helt sikkert fundet sit groove i retro-soul'en, men han må snart komme med noget nyt for at følge op på den succes og opmærsomhed, han har opnået. Det var faktisk lidt forventet til denne koncert, da det er pænt langt tid siden, albummet kom. Ikke desto mindre blev det eksisterende materiale leveret overbevisende, og Aloe Blacc er en fryd på scenen.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA