x
Ferdi Tayfur: CPH-Hal, Amager

Ferdi Tayfur, CPH-Hal, Amager

Ferdi Tayfur: CPH-Hal, Amager

Anmeldt af Torben Holleufer | GAFFA

Ferdi Tayfur er en af Tyrkiets største stjerner, siden han i midten af 1970'erne lavede første film, scorede filmstjernen Necla Nazir og for alvor markerede sig som en af de fedeste nye stemmer inden for stilen arabesk. Ferdi har en stemme, som er så blød, har så mange af de karakteristiske knæk, hvor følelserne strømmer ud som en hulken, en stemme som har direkte tråd til Nilens berømte nattergal, den legendariske ægyptiske sanger, Abdel Halim Hafez. Der var derfor masser af grund til at glæde sig til det første møde på dansk grund med superstjernen siden 1998.

Ferdi Tayfur er i dag på vej mod de 70. De seneste mange år har han været rygtet halvvejs død op til flere gange - hjerneblødning, sukkersyge, hvad ved jeg, og hvilke rygter er den virkelige sandhed - og at sanger er en farlig profession på Balkan, viste attentatet mod kollega Ibrahim Tatlises for en måneds tid siden – han er i bedring efter at være skudt i hovedet – og det er i det lys, audiensen i det store konferencelokale på Amager skal ses. Som en kær familiefest, hvor clou'et var mødet med den store stjerne. Som desværre diskede op med et for kort og frenetisk sæt, hvor over halvdelen var playback. Alligevel blev han modtaget overstrømmende, og det var nærmest surrealistisk at se ham omgivet af skaren af bodyguards oppe på selve scenen, mens publikum alle stod med mobiltelefonernes linser sat på indspil. Og så kom hittene som perler på en snor.

Ferdi har lavet store ting i årenes løb, og han er for alvor fantastisk, når det er den store arabiske sangbog, der hives frem. Her var adskillige ting, hvor følelserne fik frit løb i den meget korte koncert, som blev afbrudt flere gange, når publikum kom for tæt på. Så hastede stjernen og sikkerhedsfolkene ud af scenen, for igen at komme ind, når der var ro over gemytterne. Indtil der til sidst desværre var en, der kom med en trussel, og så var det slut, og Ferdi blev kørt tilbage til hotellet. Efter en syret omgang, hvor violinisten og sazspilleren fra opvarmningsbandet stod som skygger bagved og end ikke lod som om, de spillede rigtigt. Der var der for alvor et skær af Bollywood over seancen, men igen var det den specielle præmis for denne - om ikke koncert, så audiens - og vi slugte totaloplevelsen, selve showet, som holdt vi selve den hellige gral i fem minutter. Indtil de blev kaldt frem og Ferdi endelig droppede teaterforestillingen og gav et par numre, hvor han sang direkte til de to. Det var koncertens højdepunkt, og publikum var ellevilde. Og ikke uden grund.

Men han virkede træt. Mange gav udtryk for glæden ved at se "far", som han kaldes. Men udtrykte også at det nok var sidste gang, for sangeren har jo altså haft en hjerneblødning, og kræfterne er der ikke mere som før. Sørgeligt er det, for i min bog var Ferdi Tayfur en sanger fuldt på højde med en Khaled. Og med et pladesalg i samme klasse, altså i størrelsesordenen 60 millioner.

Totaloplevelsen var det, der står tilbage. Den fantastiske stemning og de sindssygt søde mennesker. Og opvarmningsbandet, hvor sangeren Mustafa Aciksesiz viste stort talent og sammen med orkestret fik kørt en stemning op inden galskaben brød ud, og Ferdi ankom. Her var vi til tyrkisk bryllup, og popstjernen med den trådløse mikrofon lavede rutinen, hvor han gik fra bord til bord, mens hans smukke lyse stemme upåklageligt bønfaldt og fløj, så det var en fryd.

Alt i alt en blandet søndag på Amager. Hvor vi lige nåede at se Ferdi Tayfur, inden han var væk.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA