x
KORT: VoxHall, Aarhus

KORT, VoxHall, Aarhus

KORT: VoxHall, Aarhus

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

I musikverdenen findes der Kurt & Courtney og Kurt & Cortney. Førstnævnte behøver vel ikke nogen nærmere præsentation, mens Kurt & Cortney med efternavnene Wagner og Tidwell er to af Nashvilles stolte sønner og døtre. De er kendt som henholdsvis sanger og sangskriver i den fortrinlige alternative countrygruppe Lambchop og som solist, men har nu slået pjalterne sammen under navnet KORT.

KORT udgav sidste efterår det udmærkede debutalbum "Invariable Heartache" med coverversioner af sange, som Tidwells farfar i 60'erne udgav på det mindre Nashville-pladeselskab Chart Records, og der er altså dømt country af den helt traditionelle slags, som fremføres med stor respekt for forlæggene. Med andre ord country med et andet udtryk end den mere eksperimerende form, Lambchop dyrker, og også musik et stykke fra den sofistikerede folk-pop, Cortney Tidwell praktiserer som solist.

Sådan var det også på VoxHall, hvor Wagner og Tidwell desværre kun kunne trække cirka 50 personer, altså betydeligt færre end ved de mange gange, Wagner har været forbi spillestedet med Lambchop. Måske var 170 kroner i entré lidt for meget forlangt for KORT?

Wagner og Tidwell stillede op med fire musikere på henholdsvis elektrisk guitar, trommer, kontrabas og akustisk guitar/Farfisa-keyboard – alle bortset fra bassisten i øvrigt også medlemmer af Lambchop. Wagner, der med Lambchop plejer at fremføre sangene siddende med sin guitar, havde smidt guitaren og rejst sig op, og det var som at se et helt nyt menneske. Lænet ind over mikrofonstativet, som han i øvrigt ofte skubbede frem og tilbage på scenen, dansende rundt, knipsende og spillende luftguitar udtrykte han langt mere energi og begejstring end hos Lambchop, dette orkesters mange kvaliteter ufortalt. I øvrigt iført Stetson-hat og jakkesæt i stedet for det kasket og jeans-look, han normalt dyrker i Lambchop.

Stemmemæssigt var Kurt Wagners karakteristiske talesyngende vokal dog nogenlunde intakt, om end de traditionelle countrysange var noget mere ordknappe end Kurt Wagners egne sange, hvilket gav ham plads til at synge lidt mere end vanligt. Hans raspende røst skulle vise sig at stå glimrende som kontrast til Cortney Tidwells lyse og længselsfulde ungpigevokal, som sine steder sendte associationerne i retning af den unge Eddi Reader, da hun hittede med Fairground Attraction. Det var flere gange lige før, man greb sig i at synge "It's got to be perfect", men da vi musikalsk var et ganske andet sted end englænderne, skal sammenligningen ikke ligge hende til last.

Fra Fairport Convention til Motörhead

Sangene var primært duetter, men der var også numre, hvor enten Tidwell eller Wagner var alene i front, ligesom de andre gange sang i unisont kor. Sammenligninger med klassiske mand/kvinde-duetpartnere som Johnny og June Carter Cash og Lee Hazlewood/Nancy Sinatra eller nyere ditto som Isobel Campbell/Mark Lanegan, Mark Knopfler/Emmylou Harris og Robert Plant/Alison Krauss ligger lige for, og Wagner og Tidwell falder fint ind i dette fornemme selskab.

Numrene bevægede sig fra helt nedtonede ballader som eksempelvis åbningsnummeret "Incredibly Lonely" og den valsende "I Can't Sleep With You" til swingende og smittende uptempo-numre som "Wild Mountain Berries" og "Let's Think About Where We're Going". Lutter fine sange og alle sammen i den helt traditionelle countrystil med ganske forudsigelige akkordgange og tekster, men yderst iørefaldende og fængende. Af og til savnede man en pedal-steel-guitar, men med flittig brug af vibratoarmen fik William Tyler alligevel nogle meget countryklingende toner og akkorder ud af sin guitar.

Sætlisten bestod af de fleste numre fra KORTs enlige album samt flere coversange, blandt andet Motörheads "Please Don't Touch" og Fairport Conventions "Time Will Show The Wiser", som blev fremført i countryficerede udgaver, og det var helt igennem fornøjeligt uden decideret at være skelsættende. Et højdepunkt var Cortney Tidwells kraftpræstation på den meget følelsesfulde ballade "Yours Forever", hvor hun kom meget højt op i registret uden at vakle.

Publikum var som nævnt fåtalligt – men til gengæld meget begejstret. De fremmødte gjorde deres til at banke den ellers i begyndelsen lidt matte stemning i vejret, og Kurt Wagner var også i højt humør og foreslog blandt andet en navnerunde blandt publikum. Senere, da koncerten nærmede sig sin afslutning, sagde han med et glimt i øjet: "Jeg ved, at I skal i skole i morgen - for at undervise".

Han opfordrede også folk til at tage deres venner med næste gang og sluttede med at rette en varm tak til VoxHall, som har booket ham gentagne gange det sidste årti med Lambchop. En tak, denne anmelder kun kan bakke op om – så på forhåbentlig snarligt gensyn.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA