x
Raphael Saadiq: Store Vega, København

Raphael Saadiq, Store Vega, København

Raphael Saadiq: Store Vega, København

Anmeldt af Sohail Hassan | GAFFA

Quadron: Overraskende god dansk opvarmning

Opvarmningsbandet Quadron ringede ikke lige nogle klokker, da man læste navnet på plakaten. Salen var noget tyndt befolket, da de gik på klokken 21. De lagde ud med et mystisk fusion-jazz-agtigt eksperimental-nummer, som ikke lige tændte. Men det skulle vise sig at Quadron var et helt fantastisk musikalsk, swingende og imponerende bekendtskab. Og så er de oven i købet danske. Sangerinden Coco O. og produceren Robin Hannibal står bag. Bandet på scenen bestod af August Rosenbaum på keys/pigekor, Hans Hvidberg på trommer og Anders Stig Møller på bas. Coco besidder en stilfuld, skæv og helt ubesværet soul-vokal, der minder utroligt meget om vidunderlige Amel Larrieux. De har udtalt at de med deres debutalbum ville tilføre r&b- og soul-genren nye vitaminer, og det er lige præcis hvad de gør, og hvad den trænger til. Robin havde rakt deres cd til Saadiq, da han sidst var i Danmark, og nu har bandet varmet op for ham på 12 koncerter. Pharrel Williams har iøvrigt erklæret sig fan af Robin Hannibals lyd. Lad mig sige det på denne måde, jeg skal lige have fingre i deres album.

 

Raphael sparker showet i gang

Klokken 22 var Vega heldigvis fyldt, og fansene var klar til hovednavnet.

Det var tredje gang inden for de sidste par år at Saadiq stod på scenen i Vega, og man kunne da godt kende medlemmerne af det syv mand store band. Det var den samme opstilling med keys, trommer, bas og to på guitar foruden Raphael og så to korsangere, der igen var lige så meget dansere. Alle selvfølgelig utroligt velspillende/syngende at der ikke kunne sættes en finger på noget.

Denne gang havde Saadiq selvfølgelig repertoiret fra endnu et album med under armen, Stone Rollin', og derfor det, han mest spillede. Han lagde ud med rock og rul i form af Fallin In Love fra forrige album og den hårdt rockende Heartattack og Radio, to af de bedste numre fra det nye album. 

 

Retro-soul-hyldesten fortsætter

Saadiq fortsatte med numrene fra de seneste to album, der i den grad er retro-soul, og på det seneste mere rock & roll. Numre som Love That Girl og hittet 100 Yard Dash fulgte. Sidste dog i en temmelig kort udgave, som hurtigt slog over i Keep Marchin' og så Sure Hope You Love Me i en meget lang udgave.

Det er selvfølgelig fedt når verdensklassemusikere som Raphael og hans band kæler med numrene og jammer, ændrer og lader groovet køre i lang tid, men det kan også blive lidt langtrukkent engang imellem. I modsætning til mange andre fans i Danmark er jeg stadig ikke til rock og lange guitar-soloer. Heldigvis var der også performances fra kor-sangerne og på et tidspunkt keyboardspilleren på sang, samt ikke mindst den sindsygt velspillende trommeslager, der leverede varen.

 

De gode gamle numre

Koncerten fortsatte med Saadiq i det mere bløde hjørne med Never Give You Up og Just Don't. Men så kom der heldigvis en række af de gamle, startende med Lucy Pearls Dance Tonight og You Should Be Here i en lækker blackspoitation-agtig hårdere udgave, og selvfølgelig megahittet Don't Mess With My Man, som stadig giver gåsehud. Der blev også lige plads til en af de bedste ballader fra det nye album, Good Man, og så aftenens overraskelse, one-off-hittet Get Involved, som ikke findes på nogen af hans album, dog uden Q-tip. Koncerten sluttede efter halvanden time med det utroligt smukke Skyy, Can You Feel Me i en lang udgave.

 

Selvfølgelig var det ikke slut

Efter rungende klapsalver kom Saadiq og bandet tilbage og spillede Over You og Go To Hell i en lang udgave med guitarsolo og crescendo-afslutning. 

Det var som sædvanlig et glad, afdanset og mættet publikum, som kunne gå hjem efter koncerten. Raphael leverer altid helt ubesværet varen. Manden er et musikalsk geni og forstår at rive publikum med.

 

En lille hage ved lyden

Saadiqs falset lød meget skinger på Vegas anlæg, når han gav den gas, og det gjorde han rigtigt meget. Det er jo helt forfærdeligt, når man tænker på, hvor godt han synger. Det samme gjaldt musikken i øvrigt, som blev helt mudret og larmende, når de trykkede den max af. Det kan godt skyldes, at jeg stod bagerst i salen, men det har ikke været et problem til andre koncerter i Store Vega. Havde den som styrede lyden lige taget det en anelse ned, kunne man have nydt musikken bedre.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA