x
The Head And The Heart: The Head And The Heart

The Head And The Heart
The Head And The Heart

The Head And The Heart: The Head And The Heart

GAFFA

Album / Playground Music
Udgivelse D. 18.04.2011
Anmeldt af
Finn P. Madsen

The Head And The Heart slog pjalterne sammen i Seattle ved et par amatørkonkurrencer for upcoming bands. Der er dog hverken dømt skovmandsskjorter eller fræsende guitarkaskader på genudgivelsen af debuten i eget navn. Den udkom allerede selvfinansieret i 2010, men en voksende fanskare og masser af airplay fra de lokale stationer førte til en kontrakt med et selskab, som nu har genudgivet albummet. I stedet for at dyrke Seatlle-scenens velkendte og krasse dyder har gruppen tilranet sig et spøjst folk/rockudtryk med masser af hippie-attitude. At bandet er et sammenrend af musikere fra flere forskellige stater i USA, og at sangerinden og violinisten Charity Rose har studeret og spillet musik i Paris i en årrække, gør kun de musikalske udfoldelser til en løjerlig størrelse.

På den klaverspankulerende Ghosts rækker kvartetten ud efter halvfjerdserne, der får én til at føle sig hensat til de sorgløse tider i selskab med det temmelig kiksede band Sailor og deres Girls Girls Girls. Derimod er der mere alvor over den sørgmodige ballade Rivers And Roads og den billedskønne Winter Song. I længden sætter The Head And The Heart for lidt over styr  i en musikverden, hvor Okkervil River, Rufus Wainwright og ikke mindst Ryan Adams for længst har stillet deres skab.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA