x
Tricky: Lille Vega, København

Tricky, Lille Vega, København

Tricky: Lille Vega, København

Anmeldt af Nynne Hein Møller | GAFFA

Adrian Nicholas Matthews Thaws, eller kort og godt Tricky, er en af hovedarkitekterne bag triphop sammen med bysbørnene fra Bristol – Massive Attack og Portishead. Og selvom triphops guldalder ligger knap 20 år tilbage, er forventningerne alligevel høje til Tricky denne aften på Lille Vega.

I en intro der sender tankerne i retningen af Eurythmics' "Sweet Dreams (Are Made of This)", entrerer han scenen. I bar og veltrænet overkrop. Ryggen mod publikum. Vrider sin krop fra side til side i et langsomt tempo, så stilen ligesom er lagt. Lyset minimalt på ham og bandet – hvilket gælder for resten af den halvanden time lange koncert.

Stenet stemning
Trickys musik er ikke noget, man skal forvente at blive revet med af. I hvert fald ikke på en forfriskende måde. Hvis man på nogen måde bliver revet med, er det derimod, fordi man overgiver sig til det stenede. Til de lange, ensformige bas-riff, der gentages i uendeligheder. Til den psykotiske og drænende stemning, som Trickys bølgende bevægelser smitter én med.

Det er ellers utroligt, hvor lille en rolle Tricky selv spiller – når det nu egentlig er hans navn, der står på plakaten i aften. Det er nemlig den kvindelige vokalist Franky Riley, der tager sig af op imod 80 procent af vokalerne. Derudover gør både guitaristen, bassisten og trommeslageren sig bemærket ved at være kvinder, mens eneste mand i besætningen tager sig af keyboard/synthesizer.

Mesterværker fra Maxinquaye
Det er godt at være selvbevidst som kunstner. Og i Trickys tilfælde vil det sige, at man må tilkendegive, at ens fineste og største øjeblik ligger tilbage i debutskiven "Maxinquaye" fra 1995. Heldigvis er han da heller ikke for fin til at give os en god portion af de fantastiske numre derfra, blandt andet "Overcome", "Black Steel" og "You Don't Wanna".

Mere overraskende sangvalg er derimod "Ace of Spades" af Motörhead. Leveret af Franky Riley i en yderst effektiv version, hvor de første to-tre rækker fra publikum inviteres med til fælles headbanging, der for en kort stund bryder med det stenede. Og selvom der ikke lyder andet end "thank you" imellem sangene fra Tricky, vidner publikums fælles bølgende bevægelser om, at de er helt nede med den chillede stemning.

Døsigt og ufokuseret
Der er meget godt denne aften. Men der er også noget mindre godt. Blandt andet det faktum at den forventede hovedperson – Tricky – som sagt spiller en meget lille rolle til sin egen koncert, da han bidrager så lidt til vokalerne og mest står oppe ved keyboardspilleren med ryggen til publikum. Dette giver et indtryk af en lidt ufokuseret Tricky. Et indtryk, der desværre også til tider gælder for bandet. For selvom det er velspillende og i store træk formår at genskabe de lækre lyduniverser fra pladerne, bliver det simpelthen lidt for døsigt indimellem. Som i det afsluttende nummer, der trækker ud i op til 10 minutter. De langvarige musikalske sekvenser bidrager selvfølgelig til den fælles stenede stemning, men gør altså også, at man indimellem tænker: Hvornår slutter det?!

Det gør det dog efter halvanden times tid. Publikum inviteres op på scenen igen til allersidst, hvor mindst 50 mennesker formår at masse sig op på Lille Vegas lille scene. Tricky selv er forsvundet blandt publikum. Det er den helt omvendte verden. En mørk og indadvendt verden, hvor den de langtrukne og stenede sange alligevel formår at bringe publikum i en form for fælles massepsykose.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA