Narrows: Stengade, København

Narrows, Stengade, København

Narrows: Stengade, København

Anmeldt af Joachim Sømark | GAFFA

At Narrows er en stor begivenhed blandt fans af hard-, math- eller metalcore var aftenens koncert på Stengade 30 et bevis på. Det er nemlig ikke kun på baggrund af deres foreløbige eneste udgivelse, New Distances fra 2009, at brynene løftes, men også af medlemmernes fortider i grupper som Botch, These Arms Are Snakes og Unbroken.

Den amerikanske kvintet spiller i stil med førnævnte bands god gammeldags, amfetaminramt tråd – dog ikke at forveksle med sommerstegt Mörtley Crue og andet røvbaldemetal – og lægger sig i forlængelse af en række kunstnere og en lyd, de selv tidligere har været med til at definere. Genren er som førnævnt straight-forward hardcore med assimilation til math- og metalcore, eller som forsanger Dave Verellen proklamerede: "this is a rock 'n' roll concert!", og der er stilmæssigt ikke langt til bands som Coalesce, Knut eller Zozobra.

 

Up and down

Narrows var aftenens hovedattraktion, men inden de antog scenen havde en række bands optrådt med svingende kvalitet, blandt andet danske Trust, som senere på året optræder på Roskilde Festival. De gjorde, som eneste danske islæt, en god figur til aftenens samlede udbud af koncerter. Derudover skal Stengade have stor ros for ualmindelig god lyd gennem hele aftenen.

Narrows gik på scenen et godt stykke efter midnat, og om det var på grund af det sene tidspunkt eller forhøjet lydstyrke, er ikke til at vælge imellem, men det virkede voldsomt, da første nummer fra debutpladen "Chambered" effektivt føjede benene væk under én med sin knusende ligefremhed. Til forskel fra forsanger Dave Verellens tidligere band Botch spiller Narrows ikke lige så hurtigt og "skævt" med overrumplende breaks og blastbeats, men forsøger med en mere lineær og tung udfoldelse af forholdet mellem de hårdtpumpede numre og de mere nedtonede, langsomme temaer.

Dette så vi flere beviser på da, de hev numre som "Newly Restored" og "The Fouragere" frem. Numre som minder om blandt andet Caleb Scofields Zozobra med fokus på den langsomme hardcore, basorienteret og monumental. De to numre udgjorde midtvejs i sætlisten en fin balance imellem de mere up-tempo og math-inspirerede dele af koncerten. Det var især på korte (små tre minutter) og hurtige numre som "Gypsy Kids" og "I Give You Six Months", at både bas, guitar og vokal fræsede derudad med høj intensitet.

 

Dave Verellen

Højdepunktet ved Narrows var uden tvivl Dave Verellen. Hans vokal var voldsom, konstant og energisk. Musikalsk fremstår Narrows solidt, men dér, hvor de for alvor skiller sig ud, er via Verellens vokal. Hans stemme udviser ikke den store kompleksitet, men til gengæld enorm styrke. Til aftenens koncert var vokalen endnu mere rå og hård end på de mere polerede plader af Botch og Narrows, og det klædte Verellen enormt. Derudover var han i snakkehjørnet, karismatisk og spredte mellem numrene jokes ud til publikum, som hobede sig op til omkring 50-75 mennesker foran scenen. Gamle fans af Botch mødte helt sikkert også op til aftenens koncert for hans del af projektet.

Afslutningsvis viste Verellen sig i bedste stil: smed trøjen, løb ud blandt publikum og antændte selvfølgelig den obligatoriske mosh-pit. "Thank you for being a great audience" var hans sidste ord, inden bandet efter 45 minutters opvisning forlod scenen til velfortjente klapsalver.

Narrows er afgjort et fornøjeligt møde med genrens kompleksitet og originalitet, men udgør næppe i sig selv en afgørende indflydelse på en i forvejen udvandet scene: I det lys er forskellen for simpel og ubetydelig, men som lørdagsunderholdning fungerede Narrows og Stengade i aften upåklageligt.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA