x
Sons & Daughters: Mirror Mirror

Sons & Daughters
Mirror Mirror

Sons & Daughters: Mirror Mirror

GAFFA

Album / Playground Music
Udgivelse D. 13.06.2011
Anmeldt af
Kristian Bach Petersen

Der har været stille om skotske Sons & Daughters siden 2008, men nu er rockkvartetten klar med sit fjerde udspil. Scott Paterson og Adele Stephenson deler i højere grad end tidligere vokalfronten, både sammen og på skift.

Tempoet er generelt lavere, og det virker som om, bandet har sigtet efter en stemning af film noir. Desværre kommer det i højere grad til at virke noget sløvt. Silver Spell er blandt andet en uinspireret albumåbner i meget lavt tempo og uden drive.

The Model er mere klassisk rocket, men lider under, at Adele Stephensons vokal understøttes af en primitiv melodi, hvor specielt rytmesektionen er ren musikskole. På samme måde er Breaking Fun en The Clash-stiløvelse, men tyndt, tyndt udført.

Den hektiske Rose Red vil være spot on soundtrack til en retro biljagt, og Axed Actor har en god og sleazy stemning. Det er desværre ikke nok til at redde et album, der lyder som om, det er indspillet af et band med en brøkdel af det drive og den erfaring, som Sons & Daughters burde besidde. Ærgerligt og kedeligt.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA