x
Femi Kuti: Africa For Africa

Femi Kuti
Africa For Africa

Femi Kuti: Africa For Africa

GAFFA

Album / Wrasse
Udgivelse D. 20.05.2011
Anmeldt af
Torben Holleufer

Femi Kuti har over det sidste kvarter århundrede flyttet sig afgørende ud af farens skygge. Han var med i Fela Anikulapo Kutis fede bigband, Egypt 80, og det var rørende at se faren stolt præsentere sin ældste søn på eksempelvis den berømte optagelse på Glastonbury Festivalen i midtfirserne. Allerede her var evnerne i den grad til stede. Efterfølgende røg Fela i spjældet, og hans band forventede, at knægten ville træde ind og være deres økonomiske sikkerhedsnet. De måtte snart sande, at den unge mand havde arvet en ustoppelig evne til at gå sine egne veje.

Her skabtes en mangeårig fejde, der først synes skrinlagt nu, hvor Femi Kuti sammen med broren, Seun, og deres to orkestre mødes på scenen på Roskilde Festival, hvor de kan fejre ikke bare deres far og arven fra ham, men også at de begge har skabt solide karrierer, og begge har særdeles fine album i ryggen. For som det er tilfældet med Seuns Brian Eno-producerede album, er dette ny album med den ældste bror og hans gruppe The Positive Force et statement af rang, samt en musikalsk lækkerbidsken, som udfolder sig i takt med at man kommer dybere og dybere ind i de mange numre og de righoldige arrangementer.

Femi Kuti har aldrig ment, at han skulle leve op til forventningen om, at der skulle spilles old school afrobeat. Hans tilgang har været en anden, og han har skabt en hurtigere stil, kaldet afrofunk, som - bevares - har masser af elementer fra afrobeat, men som især ofte er langt kortere end farens halve timers meditative rejser, og som har en direkte appel, som fokuserer langt hinsides hjemlandet Nigerias grænser. Der synges eksempelvis kun nogle gange på pidgin english, og især på dette nye album kommer der radikalt andre boller på suppen, som på åbneren Dem Bobo, som er ovre i en varm reggaestil, som kan minde meget om ivorianeren Alpha Blondy, ligesom der er numre med stærke bånd til tidlig soul, hvor guitaren og et herligt spillet orgel er i centrum, mens Femi synger sine stærkt iørefaldende sange, en anden ting, som er typisk for en kunstner, som gerne vil favne bredt - og i den grad evner det.

Femi er live en af de bedste acts på scenen i dag. Jeg så ham sidst i februar til en stor vestafrikansk musikfestival ved Nigerfloden i Mali, og her ville han umiddelbart være på herrens mark med sit engelske over for et publikum, som kun forstod bambara og fransk. Alligevel fik vi en gang yabbis, altså de politiske taler som faren var berømt for, og han endte med at få et afrikansk publikum helt op at køre med budskaber mod grådige politikere, politivold og retten til at ytre sig. Og sådan er det også på pladen her, som er en lang tirade mod magthaverne. Pakket ind i de sejeste hornriffs og et hold sange, der har en formidabel kvalitet, så som Now You See, som fortjener at blive en afrikansk klassiker.

Femi Kuti er fortsat på toppen. Det bliver et møde af de store på Roskilde. Gå ikke glip af det!


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA