x
Suede: Playing "Suede", Brixton Academy, London

Suede, Playing "Suede", Brixton Academy, London

Suede: Playing "Suede", Brixton Academy, London

Anmeldt af Kristian Alsing | GAFFA

Billetterne stod til dumpeværdi på eBay, men det havde slet ingen indflydelse på ansigtsudtrykket på de knap 5000 fremmødte fans. Oppe foran var hovedparten kvinder og/eller piger, og selv før bandet gik på blev der fokuseret på scenen.

Suede havde nogle måneder forinden annonceret de tre koncerter i træk i det legendariske Brixton Academy. På tre aftener ville et næsten genforenet Suede spille tre koncerter med deres tre første album. Denne solrige torsdag stod menuen på debuten "Suede" fra 1993. Brett Anderson udtalte engang, at albummet handlede om "sex and depression in equal measure", og på de første numre var GAFFA udsendte ikke helt overbevist om, hvilken side der ville vinde.

Sving mikrofonen for fotograferne
Bandet spillede pladen, som den var tiltænkt det på en walkman – i rækkefølge. Brett Anderson og resten af bandet startede med god energi på "So Young", men der var en fornemmelse hos undertegnede af, at showet var lagt an for den talstærke skare af fotografer. Energien fortsatte og voksede under "Animal Nitrate", og Anderson stod nu i karakter som den karismatiske rockstjerne han er (var). Showet begyndte langsomt at forme sig omkring Brett, og herefter ville intensiteten af fokus kun vokse omkring forsangeren.

Krigen rasede

På "She's Not Dead" var det tid til det første stille "emo moment", men det virkede mere kedeligt end egentligt rørende. Det virkede, som om Brett fandt sig selv på "Moving" – i takt med at knapperne på hans vide skjorte krøb nedad, steg stjernens arme mod himlen. Sex drev systematisk depressionen af scenen og pigerne labbede hver en dråbe i sig. "Sleeping Pills" blev det første (stille) højdepunkt for salen, hvor Brett Anderson viste rækkevidden af sin stemme, mens "Metal Mickey" fik hele salen til at koge, og mikrofonsvingeriet blev genoptaget, denne gang uden at virke påtaget. Festen havde overhalet både sex og depression indenom.

Extranumre eller ej
Folket var blevet sat 11 numre i udsigt, og Suede havde holdt sig 100 procent til sekvensen fra pladen. Havde bandet valgt at spille et par b-sider, var publikum nok gået glade hjem, men spillelysten var gået rent ind nu, og Suede arbejdede sig igennem "High Rising", "He's Dead", "My Insatiable One", "To the Birds og "Killing of a Flashboy", alle B-sider fra singlerne fra de første tre album, samt "Can't Get Enough" fra fireren "Head Music". Festen lukkede og slukkede med en forsmag på lørdagens fest – "Trash" og "Beautiful Ones" fra "Coming Up".
 
"Good evening" skulle blive den eneste tale fra Brett Anderson til den fyldte sal, men det var mere end nok – bandet leverede det, det hele handler om – 90'er nostalgi og en stor koncert.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA