x
Group Doueh: Global, Nørrebro, København

Group Doueh, Global, Nørrebro, København

Group Doueh: Global, Nørrebro, København

Anmeldt af Torben Holleufer | GAFFA

De seneste år har der været fokus på den specielle musik fra Sahara. Her har det mest drejet sig om de fede orkestre fra Kidal og omegn i området af den vældige ørken, hvor Malis og Algeriets grænser mødes. Det er musik, som har direkte forbindelse med berberne i Marokko, både hvad angår sproget, poeterne og det specielle beat. Og så er der en helt anden gren, som har sit center i Mauritanien og hvor sproget Hasanya er i fokus. Disse folk betragtes som arabere, og den helt store og overvældende eksponent for denne stil, hvor kvinder spiller på de store guedratrommer, hedder Dimi Mint Abba. Hun er en af mine personlige favoritter af alle, og da jeg i Mali tidligere på året havde den ære at tale med hende, var det som at få kontakt med dronningen af Saba. Så det er stor musik.

Mange har gerne ville med på vognen, og på det seneste er det af Marokko besatte Vestsahara kommet med på vognen, uden dog for alvor at producere orkestre med det helt store talent. Der er nu en festival og på sigt kan det blive rigtigt godt, hvis der for alvor kommer den opmærksomhed omkring tuaregernes kultur, som der eksempelvis er i Mali, hvor jeg på en stor festival kunne konstatere, at musikken er kult blandt de unge og eksploderer med masser af nye bands.

Group Doueh er fra Dakhla, den sydlige by i Vestsahara, som ligger umiddelbart nord for grænsen til Mauritanien. De er ude på det ret spændende Seattle-pladeselskab, Sublime Frequencies, som har gjort det til en stil at udgive skæve ting, og det er da også et faktum, at denne gruppe på plade fungerer ret godt. Sangerne har ret slidte stemmer, og orkestret er af den kvalitet, hvor de godt kunne sælges til et vestligt publikum uden forudsætninger, men ikke vil have en kinamands chance i den arabiske verden. Et koncept der har virket før med de forskellige orkestre fra Jajouka, som kun spiller i udlandet.

Det ligger lidt i ordene allerede, at det ikke var en særligt god koncert på Global. Lyden var særdeles dårlig, de kvindelige sangere kørte da de karakteristiske messense forløb af, men der var ikke den afgørende stemme til at skabe magien, og det var mest når Doueh selv spillede på sin lut, at det fungerede nogenlunde. Ligesom en del af publikum dansede og tydeligt var betaget af orkestret. Man må håbe for dem, at de læser disse linjer og benytter sig af muligheden for at dykke ned i de rigtigt fede kunstnere indenfor genren som føromtalte Dimi Mint Abba med og uden sin afdøde mand, Khalifa Ould Eyde, og Malouma, blandt andre. Eller krydser over grænsen til Mali til bands som Tartit.

Der sker en masse inden for ørkenens kultur. Desværre skete det ikke på Global.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA