x
Teitur, KT Tunstall, Blood Sweat Drum'n'Bass med flere: Spot Festival-åbning, Bispetorv, Aarhus

Teitur, KT Tunstall, Blood Sweat Drum'n'Bass med flere, Spot Festival-åbning, Bispetorv, Aarhus

Teitur, KT Tunstall, Blood Sweat Drum'n'Bass med flere: Spot Festival-åbning, Bispetorv, Aarhus

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Spot Festival finder sted fredag og lørdag, men den officielle åbning bliver altid afviklet torsdag aften. De sidste mange år har denne fundet sted i Musikhuset Aarhus, men i år var åbningen – under titlen Blue Spot – rykket ud i det fri på Bispetorv og var ganske gratis. For denne gestus takkede vejrguderne med at åbne sluserne massivt over Aarhus midtby, da festivalleder Gunnar Madsen klokken 19.15 bød velkommen med en historisk kort tale. Af samme grund var pladsen næsten tom, men den skulle heldigvis blive næsten fyldt i løbet af aftenen, hvor regnvejret lykkeligt nok hørte op efter en halv times tid.

Musikprogrammet viste sig at være noget af en maratonpræstation på tre en halv time, og der var noget for snart sagt enhver smag.

Postyr Project ***

Den albumdebuterende kvintet Postyr Project åbnede ballet med en temmelig original blanding af flerstemmig korsang fra både mænd og kvinder, human beatbox og elektronisk programmerede beats og lydflader, men ellers ingen instrumenter, bortset fra en akustisk guitar i et enkelt nummer. Bestemt habilt arbejde, men sangskrivningen virkede noget ordinær. Beats'ene havde et triphoppet, drum'n'bass-påvirket skær, som sendte tankerne tilbage til 90'erne, hvilket egentlig var okay. Det var dog mindre heldigt, at Postyr Project åbnede med den samme gamle folkemelodi, som Sorten Muld også har haft fat i (i Sorten Mulds udgave hedder den "Roselil Rose"). Kombinationen af nordisk folkemusik og elektronik får nok mange til at tænke på Sorten Muld, som jo netop er gendannet, så her løb Postyr Project åbne musikalske døre ind. Men de har da bestemt talent og gode idéer.

Blood Sweat Drum'n'Bass Big Band med gæster ****

Herefter var det tid til Blood Sweat Drum'n'Bass Big Band, et bigband med elektroniske elementer. Så meget drum'n'bass er der egentlig ikke i dem, hvis man tænker live-drum'n'bass som det, F.U.K.T. leverer, men det er i hvert fald et bigband med en solid blæser- og rytmesektion (henholdsvis 14 og ni personer) og to stærke sangerinder i Gunhold Overegseth og Turid Guldin.  De to damer fik dog kun lov at synge lead-vokal på en sang hver, idet der også skulle gøres plads til de tre gæstesolister, Asbjørn Toftdahl fra Aarhus-gruppen Asbjorn And The Strange Ears, Julie Maria samt Silas Bjerregaard fra Turboweekend, der alle sang egne sange.

Asbjørn Toftdahl var den yngste og mindst kendte, men var helt afslappet på scenen, udviste stor karisma og kom langt ud over scenekanten – og så har han en smuk, let melankolsk stemme ikke helt ulig Teitur. Der var med andre ord dømt masser af X Factor i ordets bedste betydning, og den groovy sang "Strange Ears" var decideret god. Han og Asbjorn And The Strange Ears skal nok blive til noget.

Julie Maria leverede også en fin præstation med to af sine poetiske, dansksprogede sange, inden Silas Bjerregaard satte trumf på med sin stærke, udtrysksfylde vokal. Han fremførte blandt andet Turboweekend-hittet "Trouble Is", som bigbandet overraskende havde sat ned i tempo og spillede noget mere tilbagelænet end originalgruppen – men sangen holdt stadig.

Kristina Renée ***

Herpå blev scenen overladt til den unge sangskriver Kristina Renée, som stillede op med guitarist og korsanger og gav tre numre. Hendes stemme var ganske fyldig, og der var også spændende elementer i de forholdsvis ordrige, engelsksprogede sange, som til tider bød på opfindsomme akkordsammensætninger. Af og til overdrev hun dog sine fraseringer, så der gik rockmama i damen, men potentiale er der da så absolut, så lad os endelig høre mere fra den kant.

Teitur og KT Tunstall ****

Efter mere end to timers koncert var det omsider tid til hovednavnet, den efterhånden mangeårige Spot-gæst Teitur og hans gæst, den skotske singer-songwriter KT Tunstall. De to har turneret sammen i England og sunget sammen i et fransk tv-show, og der er da også tale om to sangskrivere med et åndeligt slægtskab. Under de første numre var Teitur i centrum på scenen med sine musikere alias tre fjerdedele af I Got You On Tape samt en strygekvartet. De gjorde det vanen tro solidt, uanset om der var tale om bandsange som "Let The Dog Drive Home" og "You Never Leave LA" eller den helt stille og akustiske "I Was Just Thinking".

Desværre var koncerten hæmmet af en lidt ulden lyd på især guitaren, hvilket også gik ud over KT Tunstall, da hun efter fire numre overtog scenen med sin trommeslager (og mand) Luke Bullen. Det blev så grelt, at guitarlyden på et tidspunkt forsvandt helt, og roadierne måtte kæmpe med diverse kabler, men Tunstall og ikke mindst Bullen fik improviseret sig ud af krisen, og efterhånden kom der nogenlunde styr på lyden.

KT Tunstall gav os to af sine egne fine sange, "The Entertainer" og "Madame Trudeaux" med sin gedigne, let blues'ede røst og indlevede stemmeføring, inden Teitur og band kom tilbage, og med Tunstall på kor leverede de Teitur-sangene "Betty Hedges" og Louis, Louis". Herefter var Teitur og strygerne alene på den smukke, helt lavmælte "Josephine", fulgt af bandet på den spændingsfyldte, crescendo-opbyggende "Don't Let Me Fall In Love With You", hvorefter KT Tunstall kom tilbage på en udmærket duet i form af Sinéad O'Connor/Prince-klassikeren "Nothing Compares 2 U". Med Tunstall på kor sang Teitur "Don't Want You To Wake Up", inden Teitur lukkede og slukkede alene med den slidstærke ballade "You Get Me", som Seal i øvrigt har fortolket på sit seneste album. Det siger lidt om niveauet.

Absolut en udmærket koncert fra to sangskrivere, der klædte hinanden fint, men som måtte kæmpe lidt med en lyd, der ikke var helt på deres niveau. For min skyld måtte KT Tunstall godt have spillet lidt flere af sine egne sange, eksempelvis hendes vel nok største hit til dato, "Suddenly I See", men alt i alt var hendes og Teiturs præstationer bestemt godkendt. Og det samme kunne man sige om hele åbningsaftenen, hvor vi kom godt rundt i musikkens afkroge. Det lover godt for de næste to dages Spot Festival.

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA