x
Tako Lako: Spot Festival, VoxHall, Aarhus

Tako Lako, Spot Festival, VoxHall, Aarhus

Tako Lako: Spot Festival, VoxHall, Aarhus

Anmeldt af Rebecca Thuesen | GAFFA

Dansk Balkan lyder måske ikke som noget specielt vellykket koncept. Men det er det. Det er faktisk så usandsynlig vellykket, at dansk-serbiske Tako Lako har fyldt VoxHall op, før de er færdige med andet nummer i et alt for kort sæt. Tako Lako betyder "Så let kan det gøres", men det, de udfolder på scenen de næste 45 minutter, ville ikke være let for ret mange andre bands.

Jeg stiftede selv bekendtskab med Tako Lako for nogle år tilbage, da de spillede på Pavilion Junior, på Roskilde Festival. Siden da har de ligget og ulmet i mit baghoved, som en kløe, jeg ikke kunne nå, men nu får jeg endelig muligheden for at gøre noget ved den. Den stopfyldte sal har klare forventninger, og jeg tror, at man uden at overdrive kan sige, at det eneste, publikum kan klage over, er at koncerten slet ikke er lang nok.

Bombastisk og psykedelisk Balkan

Skal vi gå ind i det tekniske ved Tako Lako, er der ikke en finger at sætte på noget. Musikerne er ovenud kompetente, frontmand Ognjen Curcics vokal løfter taget, og der er intet at udsætte på lydmandens arbejde. Balkan er bestemt ikke den nemmeste form for musik at begive sig ud i, men i aften ser vi nøjagtigt, hvordan genren skal skæres.

Faktisk vil jeg driste mig til at sige, at dette er en af de mest veludførte koncerter, jeg nogensinde har overværet. Det er en af de eneste koncerter, jeg har været til, både i og uden for jobbet som anmelder, hvor jeg har haft lyst til at hoppe op på scenen og være med i festen, der foregik deroppe. Jeg står hele tiden og ønsker, at jeg havde alle, jeg holder af, med mig i salen, så jeg kan dele oplevelsen med dem. Og så har jeg ikke lyst til, at koncerten stopper, før solen står op igen.

Curcic beskriver selv Tako Lakos musik som "bombastisk og psykedelisk Balkan", og det er ganske præcist. Man er ude af stand til at stå stille, så længe musikken spiller, og når Curcic lægger op til fællessang, følger alle trop.

Hvis bare der var mere plads at skrive på

Jeg skulle hellere end gerne fortsætte lovprisningerne. Tako Lako træder ikke ved siden af så meget som en enkelt gang, og var der mere plads, fortsatte jeg gerne, indtil jeg fik seneskedehindebetændelse. Jeg vil afslutningsvis bare sige, at var du ikke på VoxHall til Tako Lako, så gik du glip af noget stort.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA